Weekend i København by LoveCopenhagen #21

0
307
Hooked
Andensidste forlængede weekend i år – så husk at nyde den! København er gået i sommermode og inviterer både på fødselsdag, festival og fanfest – kom med på en fire dages lang vidunderlig weekend i København.

 

Af Louise Taarnhøj

TORSDAG: Du har fri i dag, og det skal fejres med en masse søvn! Lad os bare være ærlige; det moderne liv kræver simpelthen så meget energi, at vi gerne må sove til kl. 11 på en højhellig torsdag som i dag.

Når du vågner, skal du svinge forbi Carlsbergbyen, hvor Hooked holder 5 års fødselsdag! 5 år!! Eksisterede Carlsbergbyen overhovedet for fem år siden? Nå, der er gratis drinks til de første, der er musik, mad og sikkert masser af mennesker. Og eftersigende bliver det stort set tørvejr.

Det er kl. 15, og du kan læse mere her.

FREDAG: Har du været i Zoo for nyligt? Det er i virkeligheden et irrelevant spørgsmål, for uanset svaret, så skal du i Zoo i denne weekend. Der er nemlig Zoo Food Festival, en madfestival der sætter fokus på smage fra hele verden, både til mennesker og til dyr. Der er et langt program, som du kan se her – og husk at melde dig til langbordsmiddag på søndag, det bliver både velsmagende og interessant.

LØRDAG: Var du ung i 00’erne, er du sikkert Kashmir-fan. Også selvom du ikke var det, så er du det nok alligevel. Kashmir er indbegrebet af god smag, så god, at det næsten bliver kedeligt.

I aften spiller de i Royal Arena, helt sikkert mest for mænd i 40’erne, men også for yngre, for de gamle drenge med Kasper Eistrup i front, har faktisk fat i flere generationer.

SØNDAG: Og så skal du tilbage i Zoo – for det er i aften, at der er langbordsmiddag, hvor du sidder til bords med dyrene. Vælg mellem kød, fisk eller vegetar, slå rumpetten i sædet, og lad dig underholde og bespise af de dejlige personale i Zoo. Se mere her.

 

Rigtig god weekend!

Louise T

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here