Den sidste forlængede weekend i år og sommeren er officielt skudt i gang! Vi er hoppet ind i juni, og weekenden skulle byde på masser af sol – hvilket er fantastisk, fordi der sker en masse udendørssjov i byen. Kom med til gadefest med Distortion, hør flødesang i Tivoli og dans løs på Vesterbro. Læs vores guide til din weekend i København her:
Af Nathalie
TORSDAG: Distortion er i fuld gang
Distortion startede i går, og i dag er der stor folkefest på hippe Vesterbro. Der er scener og barer, hvor end du bevæger dig hen på Vesterbro denne dag. Så du skal nok være sikker på at ramme en fest uanset hvad. Se et mere detaljeret program her.
Læs vores komplette guide til Distortion 2022 i København her
FREDAG: Distortion og Burhan i Tivoli
Gadefesten på Nørrebro tager en pause i år, og giver plads til Havnehygge ved Inderhavnsbroen og Refshaleøen. Her kan du bl.a. komme til Whiskey Street Party eller få kroppen smykket med glitter til KarmaGlitterCPH event.
Læs mere om Havnehygge her.
Psst.. hvis du vil høre have lidt sprød fløde til øregangen, så spiller Burhan G i Tivoli. Læs mere her.
LØRDAG: FRB marked
På lørdag arrangeres der Frederiksbergmarked på forpladsen til Lindevangskirken, hvor du kan gå på opdagelse i loppemarked, købe kaffe og kage (eller et glas vin) og nyde den hyggelige stemning.
Læs mere her.
SØNDAG: Samba- og dansefestival i Enghaveparken
På søndag kan du opleve show og dans til sambafest i Enghaveparken. Festivalen er gratis og foregår i hjertet af Vesterbro, hvor der også er mulighed for at købe mad og drikke. Det lyder som en festlig søndag!
Læs mere her.
MANDAG: Pinsemandag i biffen
Vi har fri mandag, og nu har den stået på fest og farver hele weekenden, så jeg synes, at du skal tage en tur i biffen og fx se den nye Top Gun film (læs vores anmeldelse her), eller en af den andre nye film, der er udkommet. God tur!
Rigtig god weekend!
Nathalie