LoveCopenhagen er klar med dit weekendoverblik – tjek her, hvad vi anbefaler, at du skal bruge din tid på i byen, som endelig er genåbnet, og som tilmed kan nydes i hele tre fridage henover pinsen.
Af Louise Taarnhøj
TORSDAG
Koncert med Spleen United på Vega
Var du så heldig at være på Arena sidste år, da Spleen United blændede op for deres gigantiske comeback-show, så har du sikkert stadig deres hits bankende i hjertet. Det var en vidunderlig aften!
Nu spiller de på Vega i aften – og selvfølgelig kan du ikke skrotte corona-reglerne og danse tæt med dine musikelskende venner. Men du kan logge på dette link og derved nyde det danske elektrorock-band spiller på scenen i Vega. Det, synes jeg, er et stort skridt frem mod det, vi alle savner: livemusik!
HVAD: Livestreaming med Spleen United HVOR: Store Vega HVORNÅR: Kl. 20-23 PRIS: Gratis
In English: While the concert venues are still closed because of Corona, you can enjoy a live streaming of the Danish electro rock band, Spleen United. They take on the big stage at Vega and play a regular concert, only without audience. Log on to the concert via this link.
FREDAG
Fernisering og vin i Kødbyen
Fredag skal du besøge den nye Husted-butik i Kødbyen. Hvis ikke, du er helt bekendt med Husted, så er det virksomheden, der har givet København skønne perler som Paté Paté, Bibendum og Falernum. Nu kan du altså shoppe vin i deres nye butik skråt over for Mesteren og Lærlingen og ved siden af Noho.
Denne fredag er der tilmed fernisering med den danske kunstner Troest, som har designet etiketten til deres økologiske husvin.
Vejrudsigten siger jo 22 grader denne fredag, så hvorfor ikke starte den med et glas vin og lidt kunst?
HVAD: Fernisering og fredagshygge HVOR: Husted Vin på Flæsketorvet 32 i Kødbyen HVORNÅR: Kl. 16-20 PRIS: Gratis
In English: Husted is opening a new store in Kødbyen on Vesterbro, and this Friday they are celebrating the new label on their organic house wine – label made by the Danish artist Troest. Drop by the store from 16-20 and enjoy the beginning of the weekend with a glas of wine.
LØRDAG

Lola popper op i Nordhavn
Hvis du interesserer dig for restaurantmad og bor i København, så kender du Lola. Restauranten på Christianshavn har høstet den ene flotte anmeldelse efter den anden – og nu popper de op i Nordhavn, hvor de tager plads i The Audo på Århusgade.
Retterne i restauranten er inspireret af Lola i Christianhavn. Glæd dig eksempelvis til ceviche lavet af bæredygtigt fanget fisk med appelsin og quinoa, nye danske kartofler og mandelcreme og indisk podi, asparges med dukkah og stegte pandekager med svinekød, kimchi og urtesalat.
Du kan få både morgenmad, frokost og aftensmad i de smukke rammer i Nordhavn – og popuppen forsvinder ikke før den 29. august.
HVAD: Lola x The Audo HVOR: Århusgade 130, 2150 København Ø HVORNÅR: Til og med den 29. august PRIS: Hovedret starter på 90 kr.
In English: The popular Copenhagen Restaurant Lola is popping up at the design house The Audo this summer. Enjoy a fresh dinner made by the highly appraised international team of chefs – for example include ceviche made from responsibly sourced fish with orange and quinoa, Danish new potatoes and almond cream and Indian podi, asparagus with dukkah, and fried pancakes with pork, kimchi and herb salad. Make reservation here.
SØNDAG
Happy Hour hos Mikkeller
Det er pinse, og så skal man se pinsesolen danse! Det har jeg lært hjemmefra, og denne pinse vil jeg starte hos Mikkeller i Victoriagade. Jeg har et svagt punkt for deres øl, særligt deres IPA,’er, men også når de brygger ting, du ikke troede, du nogensinde ville overveje at komme i nærheden af.
Der er kreativitet og ekspertise på spil, og de to ting går rigtig godt i hånd, hvis man er en nysgerrig øldrikker.
Mikkeller ved også, at meget øl er meget godt, og derfor er deres Happy Hour-tilbud på to liter Vesterbro Pilsner for kun 100 kr. Dette tilbud kører i to timer mellem kl. 16 og 18, og så er det jo bare at se, hvor mange liter, du kan nå at drikke. Men husk! Du skal være vågen, når solen danser (omkring kl. 4 om morgenen).
HVAD: Happy Hour hos Mikkeller HVOR: Viktoriagade 8BC på Vesterbro HVORNÅR: Kl. 16-18 PRIS: 100 kr. for 2 liter pilsner
In English: Happy Hour at Mikkellers bar at Viktoriagade. Mikkeller is know world wide for their innovative and great tasting beer. Now, you can get two liters pilsner beer for only 100 dkk. This Sunday from 4-6pm.