torsdag, august 11, 2022
HomeDet sker i KBHWeekend i København by LoveCopenhagen #24

Weekend i København by LoveCopenhagen #24

Vin, kunst og design. Denne weekend i København byder på rigtig mange arrangementer i, hvor også Copenhell er i gang med at vælte Refshaleøen med metal fra hele verden. Lad os guide dig til din bedste weekend i København her.

 

Af Louise Taarnhøj

TORSDAG: 3 Days of Design

3daysofdesign er en festival, hvor designelskere mødes for at se, netværke og opleve design i den smukke, pulserende danske hovedstad.
Festivalen finder sted i Københavns udstillingslokaler, butikker, gader, værksteder og baggårde, som vært for et voksende fællesskab af designelskere, der fejrer kreativiteten.
Alle inviteres til at besøge showrooms, gallerier, udstillinger og design talks. Mød tankerne bag designet. Se forhåndsvisninger af nye produkter, før de lanceres. Hør om nye tendenser i fremtiden.
Alle arrangementer er gratis, men til visse designforedrag og arrangementer skal du bestille på forhånd.

Fra onsdag til søndag i denne uge.

Læs mere her

FREDAG: SMK Fridays

Sidste SMK Fridays på denne side af sommeren!

Som altid stiller Statens Museum for Kunst skarpt på, hvilken betydning betydning kunst kan have for dig og, og det samfund, vi lever i. Bliv klogere på, hvordan kunst kan bruges til at reflektere over livets store spørgsmål og bryde tabuer, hvordan kunst kan bruges politisk og aktivistisk, og hvorfor kunst overhovedet er nødvendig.

Det er fra kl. 16 til 22, der er streetfood, cocktails, øl, vin og vand – og masser af kunst, performance og musik. Byens bedste fredagsbar!

Læs mere her.

LØRDAG: Vin-bingo

Jeg tror, dette er det allerbedste bud på en rigtig fin lørdag eftermiddag: Vin-bingo! Der er selvfølgelig masser af vin på højkant, og der er også vin i glassene under spillet. De skriver ydermere:

“Hovedpræmien i sidste spil er en klimax-flaske med fortryllet nektar, fra den introverte troldmand fra Champagne, Christophe Lefevre. Hans Cuvée Prestige Magnum er virkelig noget for sig selv, og springer ud som et stjerneskud over forårslandskabet”

Ja tak!

Det hele foregår hos Frederiksberg Vinhandel, Frederiksberg Allé 35, 2000 Frederiksberg. Det er fra kl. 13-16, og det koster 250 kr. Køb billet her.

Når du er færdig med vinbingo, kan jeg anbefale at snuppe et glas på Københavns ældste vinbar, Bibendum. Den ligger 20 minutters gang fra Frederiksberg Allé på Nansensgade ved Søerne.

SØNDAG: Designmuseum Danmark genåbner
Efter to års renovering, genåbner hele Danmarks designmuseum endelig med otte helt nye udstillinger. Museet byder velkommen til en festlig dag på det ’nye’ museum, hvor du kan opleve alle udstillinger, spise frokost i café FORMAT, besøge den nye museumsbutik, drikke kaffe i byens grønneste museumshave og meget mere.
Og entrebilletten til 130 kr. kan du endda veksle til et årskort.
Det er fra kl. 10 til 18. Læs mere her.

 

Rigtig god weekend!

Louise T

Love Copenhagen
Love Copenhagen
Louise Taarnhøj. Presserådgiver hos Koalition. Stifter og redaktør. Fluffer og ildkugle. Sørger for, at der er indhold på sitet, som du kan lide. Holder derudover meget af smukke ting - mad, musik, vin. Kan ikke leve uden spændende samtaler med interessante mennesker.
RELATED ARTICLES

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev - fyldt med lækre sager og inspiration til alt det, der sker i København.

Mest læste