Sikke en uge. Det danske landshold spillede sig i semifinalen, og den euforiske stemning har været helt fantastisk at mærke hele ugen. Desværre gik den ikke længere, men lad os fortsætte festen resten af ugen – her er inspiration til din weekend i København.
Af Louise Bro
TORSDAG
Reffen inviteret til FOXY hele weekenden, som er en ny tradition, der hylder, det de elsker allermest – god mad, læskende øl og fantastisk musik. Du kan være med til den 4-dages fejring af sommeren på Refshaleøen, hvor du bl.a. kan se frem til en hær af DJs, musikere, kokke, bryggere og kreative personligheder. Torsdag aften er der landbordsmiddag i det fri, som dog kræver billet, men resten af programmet for aftenen er gratis at deltage i.
HVAD: FOXY – årets hyldest til mad & musik
HVOR: Refshalevej 167A
HVORNÅR: Kl. 16.30
FREDAG
Copenhagen Jazz festival er i fuld gang, og der er masser af gratis koncerter over hele byen i resten af juli. Fredag kan du komme til Jam på Kajen på Kayak Bar, hvor du bl.a. kan opleve Mads Nørgaard Outlet og guitaristen Mads Nørgaard.
HVAD: Jam på kajen – CPH Jazzfestival 2021
HVOR: Kayak Bar, Børskaj 12, KBH K
HVORNÅR: Kl. 18-21
LØRDAG
Lørdag fortsætter jazz festen i Pumpehusets Byhavens. Her kan du opleve Byhavens håndplukkede barsortiment, og blive blæst omkuld af jazzfestivalens toner, og fredag aften er det Astrid Engberg og Nejrup Trip, der stor for musikken.
HVAD: Copenhagen Jazz Festival: Astrid Engberg + Nejrup Trio
HVOR: Studiestræde 52, KBH K
HVORNÅR: Kl. 15
SØNDAG
Der er mange ting, vi altid kan glæde os over, når det er somme i Danmark. Men et af de helt store højdepunkter er helt klart alle de friske frugter og grøntsager, vi kan få fra dansk jord. Friske jordbær, kartofler og asparges er bare noget af det bedste, der findes. Så smut ud til Lille Bakery på søndag og find noget af det grønne guld, når der er Farmer’s Market. Her kan du få lidt af alt det grønne, som er groet omkring København og hjælpe med at støtte nogle af de små lokale producenter.
HVAD: Grønt Marked – The Farmers Market
HVOR: Lille Bakery, Refshalevej 213A, KBH K
HVORNÅR: Kl. 10