Weekend i København by LoveCopenhagen #28

0
295
Baghaven
Nyd weekenden i København – på trods af hedebølgen! Er du så heldig at holde ferie i København denne weekend, har vi fire rigtig gode bud på, hvad du kan lave. Kom med rundt i gaderne fra torsdag til søndag lige her.

 

Af Louise Taarnhøj

 

TORSDAG: Gratis livekoncert: Blæst + Rasmus Rydahl

Det er tid til at nyde livekoncerter igen, og derfor er der hele to af slagsen i denne uges weekendanbefalinger. Første er i aften, torsdag, i Byhaven ved Pumpehuset, hvor Blæst og Rasmus Rydahl optræder.

Koncerterne i Byhaven er gratis, og der er altid en fed stemning – og så kan vi skrive under på, at bookerne rammer korrekt nærmest hver gang, så hvis du vil være på forkant med musikscenen i Danmark, kan du sagtens tage her forbi og tilbringe en aften.

FREDAG: Sunset DJ Session at Mikkeller Baghaven

Søg ud mod vandet, hvis du har behov for at blive blæst igennem. På Refshaleøen finder du både det store madmarked, Reffen, men også Mikkellers hyggelige strandbar, Baghaven, som har udsigt til Københavns Havn og solnedgangen. Denne fredag er der DJ-set fra kl. 16 til 22, så sæt dig til rette herude med dine kolde øl og din street food og nyd, at sommeren bliver ved med at kigge ned på København.

Se mere her.

LØRDAG: Coco O. og August Rosenbaum i DR Koncerthuset

Længes du efter livemusik, skal du denne lørdag tage ind til DR Koncerthuset, hvor Coco O. og August Rosenbaum teamer op under Copenhagen Jazz Festival 2021. Oplev albumaktuelle Coco O. i en helt særlig duokoncert sammen med én af medskaberne af hendes anmelderroste nye album “It’s a Process”, pianist og producer August Rosenbaum. De to musikere har kun meget sjældent optrådt sammen, siden de rejste verden rundt med Quadron – derfor byder denne aften på en unik oplevelse, når Coco og Rosenbaum spiller nye versioner af den musik, de i fællesskab har produceret gennem tiden, samt ikoniske numre der har inspireret deres musikalske venskab.

Se mere her

SØNDAG: Film på Plænen – Knives Out

Der er noget ganske særligt ved at se film udendørs, efter mørket har lagt sig. Nu kan du gøre netop det, når Tivoli blænder op for den store biograf-projektor og viser Hollywoodfilmen, Knives Out, på Plænen. Det eneste, du skal gøre, er at købe dig adgang til parken og finde dig en plads sammen med dine venner eller kæreste – og så bare nyd den underholdende film på det store lærred.

Se mere her 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here