Weekend i København by LoveCopenhagen #3

0
43

Så er det torsdag, og som altid kan du læse vores guide til din weekend i København. Den står på champagne, fotoudstilling, skøjteundervisning og yoga. Lyder det spændende? Så læs med her:

 

Af Nathalie

 

TORSDAG

Kan man få for meget champagne? Nej da. Og champagne bingo banko er altså sjovt! Kom og vær med på Lille Strandstræde i aften – for 348,- får du 3 glas forskellige champagner, som kort vil blive præsenteret og 3 plader.
Så tag dine bedste venner, kæreste(r), eller date(s) med til en skøn aften.

HVAD: Binko Banko Champagne
HVOR: Lille Strandstræde 10, Kbh K
HVORNÅR: Torsdag kl. 18.30-20.30
PRIS: 348,- find billetter her

 

FREDAG

Se fotoudstillingen, der bygger på bestsellerbogen ”Stamsteder – Københavns sidste værtshuse” på Københavns Museum indtil 28. februar.
“Stamsteder” hylder byens brune værtshuse, hvis antal er på retur, men som der også er en kæmpe interesse for at bevare.

Udstillingen viser Thomas Skous fotografier fra 14 ret forskellige værtshuse fra 14 Københavnske bydele, som er et lille udvalg fra bogen ”Stamsteder – Københavns sidste værtshuse”, der er skrevet af Anders Højberg Kamp og Johannes Jacobsen.
Du kan købe bogen “Stamsteder” i museets butik.
📷: Thomas Skou
🔎Find flere informationer om udstillingen her: https://cphmuseum.kk.dk/…/saerudstilling-stamsteder…
🎟Køb din entrébillet allerede nu her: https://webshop-historieogkunst.kk.dk/entrebillet
Museet har åbent hver dag kl. 9-18, torsdage kl. 9 – 21.

HVAD: Fotoudstilling “Stamsteder”
HVOR: Københavns Museum, Stormgade 18-20
HVORNÅR: Fredag kl. 9.00 – 18.00
PRIS: Entrebillet på 95 kr. Køb her

 

LØRDAG

Hver lørdag kl. 14-16 og hver søndag kl. 11-14 er der skøjteundervisning på Broens Skøjtebane. Det lyder som en perfekt lørdag med vennerne, daten eller familien.

Skøjteundervisningen er gratis, men kræver at du køber en adgangsbillet til skøjtebanen.
En times skøjteleje inklusiv adgang til banen koster 75 DKK

HVAD: Skøjteundervisning for voksne
HVOR: Strandgade 95, Kbh K
HVORNÅR: Lørdag kl. 14.00-16.00
PRIS: 75 kr

 

SØNDAG

Hver søndag er der to yoga klasser i Absalon.
Den første er dynamisk og den næste roligere. Fælles for holdene er, at du kan komme som du er – med dine tømmermænd eller med alle dine friske ambitioner. Alle kan være med – uanset om du er helt ny til yoga eller er en gammel haj.

HVAD: Søndagsyoga
HVOR: Folkehuset Absalon
HVORNÅR: Søndag kl. 11.00-12.15
PRIS: 50 kr

Nyd din weekend!
// Nathalie

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here