Weekend i København by LoveCopenhagen #32

0
278
August måned: De fleste er kommet hjem fra ferie, og byen summer igen med talrige arrangementer og fester. Sidste år var en undtagelse, men i år er København ved at være tilbage i gear med tilbud til os, der elsker at opleve i fællesskab. Hele din weekendguide her.

 

Af Louise Taarnhøj

TORSDAG: Åbning af Madland Festival og Bio Bio

Det er igen tid til at dyrke madfestivalerne, både de politiske og de høstmodne. Denne torsdag kan du komme til åbningen af Madland festival på Banegaarden, hvor også Bio Bio går i luften. Her vil være marked, filmvisninger, samtale og fællesspisning, og det hele starter allerede kl. 15.40, hvor filmen, Kiss The Ground, vises.

Se hele programmet her.

FREDAG: Strøm festival – God Goes Deep

Endnu en festival vender retur i år med masser af spas på programmet – og meget af det foregår online! Strøm festival foregår fra i dag og til og med på søndag. Følg 96 timers online dj’ing på dette link (det er seriøst en lækker musikalsk rejse, vi kommer på her), og så er der mit yndlings-event, God Goes Deep, dj’ing i kirken, denne gang i Frederiksberg Kirke ved A.dixen, peachlyfe, Palma.

Tjek hele programmet her. 

LØRDAG: ØreSound Festival

Og jo, selvfølgelig er der plads til én til musikfestival i København – ØreSound har, trods det kiksede navn, rigtig mange store navne på plakaten, hvor torsdagen byder på urbane kunstnere a la Tessa og Artigeardit, fredag kan du opleve dakkedak med hedegaard og TooManyLeftHands, og lørdag er det rendyrket pop med blandt andre Jung og Drew Sycamore.

Det bliver eftersigende godt vejr, og der er selvfølgelig mad og fadøl, så what’s not to like?

Se mere her. 

SØNDAG: København rundt på cykel

Når du nu har festet og spist og drukket dig gennem de sidste tre dage, kan du passe sætte dig op på din elskede cykel og snuppe en guidet tur på 22 km rundt i hovedstaden. Det er blandt andet DGI, der står bag søndagsturen, der ledsages af cyklende dj’s fra Rigspolitiet, der holder trafikken tilbage, så du kan cykle på vejen. Det lyder da ikke helt dumt?

Se mere her. 

 

God weekend!

/Louise T.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here