Har du tænkt over, at der kun er fire måneder tilbage af 2021? Vi er officielt gået ind i efteråret, men heldigvis peger temperaturerne mere på sommer, hvilket giver mulighed for at nyde byens mange muligheder udendørs. Udover landskampen på lørdag er det masser af events – her er fire af dem,
Af Louise Taarnhøj
TORSDAG: Klassisk på Kyssetrappe – Lydmor og Who Killed Bambi
I dag er der gratis koncert ved Ofelia Plads – klassisk koncert med Lydmor og Who Killed Bambi. Orkestret vil i år spille Ofelia Plads op fra en stor, nybygget koncertpram ud for kyssetrappen, og inden koncerten kan du opleve en artist talks kurateret af en musikjournalist, hvor koncerten vil blive sat i en musikhistorisk kontekst.
Det hele er gratis og starter kl. 17. Du skal dog reservere en gratis billet pga. corona.
Læs mere her.
FREDAG: SMK Fridays x Golden Days
I anledningen af Golden Days festival afholdes byens bedste fredagsbar, SMK Fridays, på Den Kongelige Afstøbningssamling. Her findes ca. 2.500 gipsafstøbninger af skulpturer fra ca. 2.500 f.Kr. til år 1600. SMK Fridays plejer at holde til på museet på Sølvgade, men denne gang er det altså i nye rammer. Dog stadig med kunst, streetfood, vin og øl og gode samtaler i centrum. Det er fra kl. 16 til 22.
Læs mere her.
LØRDAG: Høstmarked på Værnedamsvej og Tullinsgade
Det er store høst-weekend, og der er åbne markeder rundt omkring i landet. Inde i byen kan du komme på det årlige høstmarked på Værnedamsvej og Tullinsgade, hvor du kan købe forskellige delikatesser og andre spændende ting.
Læs mere her.
SØNDAG: EngHave Plads Lopper
Selvom det officielt er blevet efterår, skal vi stadig på loppemarked. Vejret er nemlig sommerligt, og det betyder, at Enghave Plads fyldes med dejlig stemning og glade søndagssmil. Fra kl. 10 til 15 vil der være masser af stande, hvor vi kan shoppe genbrug – og husk, at du på pladsen kan få byens bedste snegl fra Brød.
Læs mere her.
GOD WEEKEND!