Det er torsdag, og det plejer at være startskuddet til en dejlig og sikkert festlig weekend. Desværre er denne torsdag ikke helt som alle andre, og endnu engang har smittestigning sat en dæmper på festlighederne. Fra i dag og til den 1. oktober indføres der nye restriktioner, som i den grad påvirker de københavnske barer, caféer og restauranter. Men det stopper jo heldigvis ikke os i at komme med anbefalinger til din weekend i København.
Af Louise Bro
TORSDAG – Irmas Venner: Madens C02 Aftryk
Der er stadig Madland Festival, og torsdag aften kan du komme til foredrag og debat om madens C02 aftryk med Irmas Venner. Her kan du blive meget klogere på, hvordan fødevareproduktion og kostvaner påvirker klimaet. Og hvordan du selv kan skubbe dine madvaner i en mere klimavenlig retning. Det er jo lidt af en jungle at finde rundt i, hvornår mad og fødevarer egentlig er klimavenlige. Det kan denne aften gøre dig klogere på med konkrete klimatips. Derudover kan du også se frem til klimavenlig mad og et glas vin – og der er naturligvis taget højde for alle de aktuelle Corona retningslinjer.
HVAD: Irmas Venter: Madens C02 Aftryk HVOR: CPH Food Space, Slagtehusgade 11, KBH V HVORNÅR: Torsdag kl. 17.30-21 PRIS: 150 kr.
IN ENGLISH: Madland Food Festival is still taking place across Copenhagen with various events, dining experiences, and talks. Thursday evening you can learn more about food production and how to choose more climate-friendly food.
FREDAG – Oktoberfest Mikkeller Baghaven
Baghaven er tidligt ude og holder allerede oktoberfest denne fredag midt i september. Hvis endelig man skal have noget at glæde sig til ved efteråret, så må det da være oktoberfest! Så smæk mundbind og lederhosen på, og tag ud til Mikkeller på Refshaleøen. Her venter der øl, pretzels, wiener schnitzel og alle de bedste schlager hits.
HVAD: Mikkeller Oktoberfest HVOR: Baghaven, Refshalevej 169B, KBH K HVORNÅR: Fredag kl. 12-21.30
IN ENGLISH: Even though its only September you can join Mikkellers Octoberfest at Baghaven this Friday. There will be pretzels, wiener schnitzel, schlager music, and of course a wide selection of beer.
LØRDAG – World Cleanup Day
Frank Jensen mener, at vi sviner, larmer og fester for meget i København. Han har derfor bl.a. forslået at indføre et forbud mod at sælge alkohol efter kl. 20 i kiosker og butikker i såkaldte ”nattelivszoner”. Jeg må give ham ret i problemet omkring skrald og en bøde for at efterlade skrald og larme, kan jeg sagtens se fornuften i. Men nu tror jeg så personligt ikke, at det vil hjælpe på et skraldeproblem at forbyde salg af alkohol efter kl. 20 . Er der noget, jeg ikke ser så tit i det københavnske gadebillede, så er det pantdåser- og flasker. Du skal jo tværtimod være utrolig opmærksom og ret stædig, hvis du skal nå at drikke din dåseøl, inden der kommer en ivrig pantsamler, som er klar til at snuppe den.
Nej! Jeg har en bedre løsning til Frank og alle os andre. På lørdag er det nemlig World Cleanup Day. Det betyder helt simpelt, at du kan hjælpe med at rydde op efter alle de svin, der ”glemmer” deres skrald. Og det gør de nok uanset, om de er fulde eller ej.
Du kan slutte dig til en af dine mange offentlige oprydninger, som både privatpersoner og virksomheder har arrangeret. Du kan naturligvis også bare selv smutte ud på gåben, cykel, kajak eller båd – hvad end du foretrækker – med en affaldspose i hånden og hygge dig med at samle skrald.
Læs mere om hvordan du kan være med i World Cleanup Day her: plasticchange.dk/world-cleanup-day-2020/
HVAD: World cleanup day HVOR: Hele København HVORNÅR: Lørdag
IN ENGLISH: Saturday is World Cleanup Day which is the biggest civil action against waste. You can easily help by joining the many waste-collection-events that organizations are coordinating throughout Copenhagen – or you can also simply collect trash as you’re taking a walk through the streets, parks, or beach.
SØNDAG – The Packhouse
Denne uge bød måske ikke på de bedste nyheder. Til gengæld har den så budt på virkelig godt sensommervejr! Derfor kunne du jo bruge din søndag på at nyde det gode vejr med en gåtur. Måske omkring havnen og med et stop forbi The Packhouse på Christianshavn for at få en af deres lækre friskbagte croissanter og en dejlig kop kaffe. Og så hen til den nærmeste bænk med en solstråle. Sådan kunne jeg i hvert fald sagtens bruge min søndag.
HVOR: The Packhouse, Overgaden Neden Vandet 19 A, kld. KBH K HVORNÅR: Søndag kl. 10-17
IN ENGLISH: Sundays are the best! And what could be better than a Sunday with really nice weather, a good long walk along the harbour with a pit stop at the Packhouse on Christianshavn for a freshly baked croissant, and hot coffee? I don’t know about you, but that’s how I plan to spend my Sunday.
P.S.
Vi kan nok allesammen blive enige om, at det er skide irriterende, at vi nu igen igen skal have flere restriktioner. Det må vi desværre nok vænne os til. Men se på det på den lyse side. Du kommer endnu tidligere hjem fra din bytur de næste 14 dage. Du sparer de ekstra penge på drinks, som du alligevel ikke kan huske, du har købt i din brandert – og dermed slipper du også for de ekstra tømmermænd. Win-win!
Oveni det kan du også helt legitimt sidde ned hele aftenen, mundbindet skal du trods alt kun have på, når du står op eller skal på toilettet. Så farvel til ømme stænger og fødder.
Natmad behøver du heller ikke at bekymre dig om, du skal jo tidligt hjem. Desuden lukker take-away stederne kl. 22, så det er ikke engang en mulighed at blive fristet af de friterede godter. Bum! Så er de kalorier også sparet!
Men bliv for dælen endelig ved med at støtte restauranter, barer og caféer. Restriktionerne rammer dem langt hårdere end de rammer dig – og de vil de helt sikkert stadig gerne have besøg og bestillinger!
God weekend – pas på hinanden med god afstand!
// Louise Bro