Weekend i København by LoveCopenhagen #4

0
309
LoveCopenhagen_Søerne_Sunset_Louise-Bro
Nu er det snart slut med restriktionerne! Det skal fejres – efter denne weekend, som bliver den sidste forhåbentlig nogensinde med coronarestriktioner. Vi fejrer det med forfatterinterviews, kunst, musik og byvandringer. Kom med på den sidste weekend med restriktioner.

 

Af Louise Taarnhøj

TORSDAG

Forfatterinterview: Nu taler jeg, brev til min datter

Rikke Viemose interviewes denne torsdag af sin forlægger, Charlotte Jørgensen, om sin nye bog, Nu taler jeg, brev til min datter.

“Nu taler jeg” handler om at vokse op som pige og blive kvinde i et samfund, der officielt er ligestillet, og hvor man som kvinde får at vide, at man har de samme muligheder og vilkår som mænd. Men er det sandt, og hvordan ser den historie egentlig ud indefra?

“Nu taler jeg” er et stærkt og personligt essay – formet som et brev til forfatterens unge datter – om kulturens forskelsbehandling af kvinder og mænd. Teksten insisterer på den subjektive erfarings styrke, og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige.

Der vil være mulighed for bogkøb og signering.

HVOR: Brøg Litteraturbar, Fiolstræde 7 HVORNÅR: Kl. 17.00 – 18.00 PRIS: 80 kr.

FREDAG

Besøg Arken i Ishøj

Museerne har brug for besøgende – og der er store oplevelser i vente, hvis du begiver dig ud til udkanten af Storkøbenhavn, hvor kunstmuseet Arken ligger.

Jeg besøgte Arken i sidste uge og er stadig høj på indtryk, ro og eftertanker. Lige nu kan du opleve Farzad Farzankias farverige og stemningsfulde udstilling Hvis jeg står. Fra næste lørdag er der premiere på en stor udstilling om kvinder i kunsten, Kvinder i Opbrud.

HVOR: Skovvej 100, 2635 Ishøj HVORNÅR: Tirsdag – søndag PRIS: 120 kr.

LØRDAG

Reflections on Bowie

REFLECTIONS ON BOWIE præsenteres af saxofonist Benjamin Koppel og pianist Søren Møller, der med et hold af Danmarks førende sangere i en ambitiøs konstellation, dykker ned i Bowies fantastiske musikalske univers. De enkelte sange sættes i scene med strygekvartet, synthesizers og sax og fortolkes af tre unikke stemmer; Christian Hjelm, Michael Møller og Mark Linn.

HVOR: Bremen Teater, Nyropsgade 39-40 HVORNÅR: Kl. 21.00 PRIS: 300 kr.

SØNDAG

Know you ‘bro – digitale byvandringer

Brug din søndag på at blive klogere på byens brokvarterer. På Knowyourbro.dk kan du finde en række ruter, som giver et autentisk twist til dit besøg i de forskellige bydele Nørrebro, Vesterbro og Amager.

Få historierne fortalt gennem tekst, lyd, fotografier og videoklip, mens du bevæger dig rundt på ruten og undervejs får adgang til særlige steder med særlige historier.

Rigtig god weekend!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here