Weekend i København by LoveCopenhagen #42

0
216
efterår
Velkommen til ugens weekendguide! Om du har efterårsferie eller ej, så er der godter på vej til dig, der har lyst til at dykke ned i nogle af hovedstadens mange lækre tilbud den kommende weekend. Du kan være kreativ, rekreativ, udforskende og dansende – få guiden lige her.

 

Af Louise Taarnhøj

TORSDAG

Papirblomst-workshop hos MUJI

Har du også lagt mærke til, at alle er begyndt at lave papirblomster? I takt med, at det er gået op for de fleste af os, at afskårne blomster ret ofte er noget klimasvineri (jeg køber dem stadig ind imellem, undskyld!), leder vi efter alternativer. Papirsblomster er på den måde kommet for at blive, tænker jeg. I hvert fald kan du møde papirblomstkunstner Tine Vindeløv hos MUJI i dag, som vil undervise i, hvordan man laver papirblomster som begynder.

Hvor: MUJI Danmark, Østergade 52 Hvornår: Kl. 12-15 Pris: 150 kr. til materialer

FREDAG

Midnatsbad med saunagus i Sofiebadet

Nyd en efterårsaften med spa-forkælelse i Sofiebadets smukke rum. Med kurbad, hamamhygge, saunagus og blid musik. Du har mulighed for at forsøde aftenen med lækre spaprodukter eller naturvin, bobler, øl eller saft fra fredagsbaren. Hvis ikke, jeg var i sommerhus, ville jeg helt sikkert tage til denne Verdens Fedeste Fredagsbar!
Inkl. entré, saunagus, slippers, pestemal, frugt og vand.
Medbring blot badetøj og håndklæde!
Hvor: Sofiebadet, Sofiegade 15A+B Hvornår: Enten kl. 20-22 eller kl. 22-24 Pris: 325 kr. for 2 timer

LØRDAG

Finders Keepers i Øksnehallen

Denne weekend er der igen FindersKeepers Designmarked i Øksnehallen – og det er en glimrende mulighed for at tjekke små uafhængige designere ud.
På FindersKeepers Designmarked kan du altid finde nyt og unikt design. Folkene bag designmarkedet har samlet en bred vifte af både upcoming og mere etablerede iværksættere, som fremviser alt fra keramik, interiør og møbler til tøj, smykker og accessories. Og derudover kan du også finde et eksklusivt secondhand-område med nogle af Danmarks vildeste garderober.
Hvor: Øksnehallen, København Hvornår: Klokken 11.00 – 17.00 lørdag og søndag Pris: 50 kr. for en dagsbillet, 70 kr. for hele weekenden.

SØNDAG

Future Islands i Amager Bio

Danmark kan ikke få nok af Future Islands, og Future Islands kan ikke få nok af Danmark. De vidunderlige og charmerende publikumsfavoritter fra Baltimore kan nu opleves for tredje gang København i 2022 – efter to udsolgte koncerter i Store Vega – når de rammer Amager Bio denne søndag!
Lad os bare tage den én gang til og fra toppen: Future Islands er mestre ud i forførende synthpop og løssluppen koncertenergi. Samuel T. Herring med de vuggende hofter, den episke scenemimik og det multifunktionelle stemmebånd er frontmand par excellence for et band, der lægger hjerte og sjæl i ethvert øjeblik og spreder glæde og håb. Som på kæmpehittet ‘Seasons (Waiting For You)’, der i 2014 blev kåret som årets bedste sang af både Pitchfork, NME, Consequence of Sound og Spin, og som takket være en ikonisk tv-optræden (if you know, you know) katapulterede bandet op i stjernevrimlen.
Det bliver helt sikkert en søndag ud over det sædvanlige!
Hvor: Amager Bia Hvornår: Kl. 20 Pris: 370 kr.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here