Er du også ved at få corona-kuller/angst/chok/stress? Du er ikke alene, og det er vist også det eneste positive, der er at sige om det. Det er en vanvittig tid, vi lever i, og i vanvittige tider er der heldigvis også kreative hoveder, der finder på nye tiltag til os almindelige mennesker. Vi har samlet en række ting, du skal tage dig til den kommende weekend.
Af Louise Taarnhøj
TORSDAG
Margretheskål
Det er Dronning Margrethes fødselsdag, og hvis du har fulgt denne blog i noget tid, så ved du, at vi elsker vores dronning. Hun er klog, kreativ, stilfuld og festlig – det er en sammensætning, vi holder meget af.
Nu fylder hun 80 år, men vil ikke fejres pga. den skide corona – ja, undskyld, men man må gerne bande, når det kommer til aflysningen af en dronnings fødselsdag. Det er synd! For hende og for os!
Derfor vil vi gerne opfordre alle til at udbringe en stor Margretheskål til ære for vores alle sammens Daisy!
Allerede kl. 12 synger hele Danmark fødselsdagssang for Margrethe – I dag er der Margrethes fødselsdag hurra, hurra, hurra – og så videre.
Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester og sangere fra hele landet spiller og synger for hjemme fra deres dagligstuer. Hjemmeoptagelserne samles digitalt og vises simultant på DR, TV2 og i gruppen ‘Danmark synger for dronningen‘ kl. 12 – 12.30, så vi alle kan synge sammen i takt.
Sangene:
På baggrund af over 1300 forslag fra hele Danmark, synger vi følgende fire sange:
Kl. 12.00 I dag er det Dronningens fødselsdag
Kl. 12.05 Solen er så rød mor
Kl. 12.12 I Danmark er jeg født
Kl. 12.20 Papirsklip
Tekster til alle sangene kan downloades på www.danmarksynger.dk – her kan du også lære sangene bedre at kende med videoer og øvelser for både store og små.
Jeg skal om eftermiddagen mødes med to veninder i en park, hvor vi lægger hver vores tæppe, så vi holder afstand, og så skåler vi i solen på denne store dag.
Og så er der også taget initiativ til, at hele Danmark laver endnu en fællesskål kl. 20.20, hvor vi åbner vores døre og vinduer og skåler, klapper og synger i et minut.
HVAD: Dronning Margrethes 80 års fødselsdag HVOR: Hele landet HVORNÅR: kl. 12 og kl. 20.20 PRIS: Gratis
In English: It’s the birthday of HM the Queen of Denmark, Margrethe II – and because of the corona virus, the celebration has been cancelled. Instead, the whole country will sing together apart at 12 noon. The songs will be in English, and you can find them here.
FREDAG
Koncert med Robyn
I dag skulle jeg have været til Benjamin Hav-koncert – en herre, som jeg er ganske begejstret for, så du kan nok forstå, at jeg er rimelig knotten i dag. Til gengæld og som et lille plaster på såret spiller Robyn et online set kl. 20 via sin facebookside. Det har nok ikke den store sammenhæng med Benjamin, men jeg vælger at tro, at hendes koncert er en direkte konsekvens af Benjamins aflysning. Og det synes jeg er vældigt stort af hende.
Du kan finde koncerten her.
HVAD: Koncert med Robyn HVOR: Online på Facebook HVORNÅR: kl. 20 PRIS: Gratis
In English: The Swedish pop princess Robyn is giving an online concert to keep us all from going insane in the party free environment we are living in at the moment. She goes online at 20pm on her Facebookpage.
LØRDAG
Online quiz-aften hos Gamble
Jeg elsker quizzer, og det er en af de ting, som jeg faktisk savner, at man ikke kan deltage i under denne lockdown. Men heldigvis kommer cocktailbaren Gamble os til undsætning med en online quiz-aften på Zoom. Det vil sige, at du blot sætter dig til rette derhjemme med, hvad du lige har brug for af drinks og snacks og holddeltagere, og så logger du på her kl. 20.
HVAD: Quiz-aften HVOR: Zoom arrangeret af Gamble HVORNÅR: kl. 20 PRIS: Gratis
In English: Gather your friends and join us for a live online quiz this Saturday. We’ll test you in all things that inspire us, from movies and celebrities to music and drinks, all from the comfort of your couch! You’ll be able to participate individually and win bottled cocktail prizes. Our online quiz night will take place on Zoom, which means you can easily log-on from any computer or device and get quizzing in seconds. Don’t wait, invite your friends, get yourself a bottled cocktail (gamble.selz.com) and join us this Saturday! 🍾
SØNDAG
I dag skal du tage fat på minimum én ting fra Nathalies corona-liste. Der er hele 20 ting på den lange liste, som indeholder både underholdning og praktiske ting.
Derefter skal du bestille lækkert mad fra en takeaway-restaurant og dermed støtte lokalt, så restauranten stadig er her, når vi åbner landet igen.
Efter du har spist, skal du gå en tur et sted, hvor der ikke er overfyldt med mennesker. Du finder 10 bud på lidt mere øde steder her.
HVAD: Corona-dag HVOR: Derhjemme HVORNÅR: Hele dagen PRIS: Gratis
In English: Today, you are going to relax doing enjoyable things that are possible during these lockdown times. You can find a list here (in Danish). After that, you can order take away from a local restaurant and support your locals. And at the end of the day, you can take a walk a place in Copenhagen, where there aren’t a lot of people. Find a list of those places here.
GOD WEEKEND!
/Louise T