Foråret lader sig vente på sig, men vi beholder de varme vinterjakker på – det skal nemlig ikke stoppe os for at opleve vores skønne by i weekenden. For der sker som altid mange sjove ting, læs med når vi guider dig til din weekend i København her.
Af Nathalie
TORSDAG
I dag fejres der 4 års fødselsdag på Tap 21 på Frederiksberg. Hele ugen er der aktiviteter, og i dag er der tap takeover med Fuerst Wiacek (Berlin) i morgen fejres Saint Patrick’s Day, og lørdag er der fokus på månedens GT. Det lyder som en skøn måde at sparke weekenden igang på. Go go go
HVAD: Tap 21 4 år
HVOR: HC Ørstedsvej 21, Frb
HVORNÅR: Torsdag kl. 16-01
FREDAG
Børnenes kulturnat vender endelig tilbage, og store og små børn inviteres på kulturel skattejagt i byen. Læs vores guide lige her.
HVAD: Den lille kulturnat
HVOR: Hele København
HVORNÅR: Fredag kl. 16-20
LØRDAG
På lørdag kan du møde Jamila og Khadija, som sælger marokkanske specialiteter i Meyers Bageri i Jægersborggade kl. 16-19 – efter bageriets normale lukketid. De to søstre ejer cafeén South Habour i Sydhavnen, og de sælger deres eftertragtede Pastilla og Briwat på lørdag. Pastilla er en traditionel rund filodejspakke med fyld af langtidssimret kylling i krydret font, ristede mandler og kanel, som er et udbredt krydderi i det salte marokkanske køkken. Briwat er en vegetarisk trekantet version med spinat og feta. Det lyder helt helt fantastisk lækkert!
HVAD: Marokkanske specialiteter i Meyers Bageri i Jægersborggade
HVOR: Jægersborggade 9, Kbh N
HVORNÅR: Lørdag kl. 16-19
Obs! Du kan også snart opleve ramadan-rouladen på Meyers – læs mere her.
SØNDAG
Sofiebadet på Christianshavn inviterer til sansebad på søndag, hvor der er fokus på ro og fordybelse i krop og sind.
Sansevandringen inkluderer:
-barfodsvandring efterfulgt af fodbad
-salt scrub med grape/lavendel olie i dampbad
-lydrejse og musikalsk performance i hamam
-hviletid med økologiske snacks og forfriskninger
-introduktion til sanselige og mentale redskaber, der kan bruges i en travl hverdag
-du vil undervejs blive inviteret til at reflektere over det, du sanser.
Det lyder som en skøn søndagsaktivitet, hvor man virkelig bliver klar til den nye uge.
HVAD: Sansebad
HVOR: Sofiebadet, Sofiegade, Christianshavn
HVORNÅR: Søndag kl. 17-20
PRIS: 400 kr.
Hav en skøn weekend!
// Nathalie