Frankies pizza på Frederiksberg

0
498
Det er så småt begyndt at blive efterår. Temperaturen er faldet drastisk, blæsten er taget til og mørket kommer tidligere. Men for enden af Frederiksberg Allé, oppe mod Frederiksberg Have, kan du ikke undgå at få et smil på læben, når du mødes af det velkendte, lyserøde neonlys. Frankies har nemlig åbnet deres tredje, og hidtil største, restaurant på ikoniske Allégade på Frederiksberg.

Og i fredags var vi inviteret til fest på den nye adresse, hvor der var smagsprøver på pizzaer og drinks – og udover at der er meget mere plads til endnu flere pizzaglade besøgende, så var alt, som det plejer, og som vi elsker: Indretningen, som byder på smukke sildebensparket gulve og lyserøde velourstole, atmosfæren, de sindssygt velsmagende pizzaer og lækre drinks.

Selvom mørket falder tidligere på den næste tid, så vil der helt sikkert stadig være masser af liv og lyserøde, glade dage på Frankies Frederiksberg – og der er plads til hele 200 mennesker udenfor, så det her bliver uden tvivl et af de hotteste spots på Frederiksberg, når solen og varmen titter frem til foråret. Vi glæder os!

Psst.. læs med her hvor vi besøgte Frankies på Østerbro (reklame)

Ha’ en dejlig mandag.

/Nathalie Meinhardt