Heine Birk Hansen | Københavnersnuden #209

0
384
Ugens Københavnersnude har boet seks forskellige steder i København over 18 år og foretrækker at se byen fra vandet. Læs her, hvad der gør marketingprofilen og tidligere USG svømmer Heine Birk Hansens København helt særlig.

LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
HBH: Jeg har brugt morgenen med Pernille Weiss, som er spidskandidat for de konservative ved Europa-Parlamentsvalget, så den har stået på politiske samtaler om det forestående valg. Vi vinterbader sammen, og saunaen er et godt sted at vende verdenssituationen og politiske strategier, der ville være færre konflikter, hvis politikerne mødtes i en sauna kun med håndklæder omkring sig.

LC: Hvor bor du?
HBH: Ved Nyboder lige der hvor de smukke pastelfarvede huse starter. Her er smukt, og de omkringliggende gader emmer af historie. Jeg har flyttet en del gange, og en af fordelene er, at man får mange områder af København ind under huden. Lige nu går jeg hjem af nye gader hver dag, for at se mit nye hood og finde de små perler.

LC: Hvor går du tur?
HBH: Jeg elsker vandet, og der har København mange skønne gåture. Når man bor i København K, er det oplagt at gå over den nye Inderhavnsbro til Christianshavn, videre til Christiania og så langs vandet ud til Refshaleøen – helt ude er der så mange skønne husbåde og et særligt kig ind mod København. Det har hjulpet på motivationen til at gå hele vejen derud, at Det lille bageri er åbnet. På min to do liste står flere gåture med historiske guides, det giver byen et helt andet liv at få historier på. Jeg prøver at være turist i egen by, så jeg oplever nye sider og detaljer.

LC: Hvor drikker du kaffe?
HBH: Kaf’bar i Antonigade er essensen af hygge. Det er primært stamgæster, som kommer der, og når man kender Berlingskes journalister, er det sjovt at se, hvor mange som møder deres kilder på Kaf’bar. Skal det være kaffenørderi, foretrækker jeg risteriet i Studiestræde. Jeg elsker alle som har en brændende passion for det, de laver, og det har Søren, som arbejder der.

LC: Hvor spiser du?
HBH: Jeg har en alt for sød tand, så starter med desserten, og der laver Leckerbaer i Ryesgade vidunderlige kager, jeg vil anbefale alle at prøve. De er oftest spist på en bænk ved søerne med og uden hvidvin, med og uden selskab. Jeg elsker små hyggelige steder, og Gravy i Øster Farigmagsgade laver en daglig dansk ret – primært som take away, men de har nogle få borde i gammel dansk stil. At sidde ved dem minder mig om min mormors hjem, hvor alle chaufførerne og postmanden spiste deres frokost med dertilhørende bajere. Den restaurant jeg har spist oftest på, er 20A i Ravnsborggade. Den er så hyggelig, og det at de blot har en dagens ret giver billigere mad, mindre madspild, og laver man kun en ret, er der tid til at lave den godt.

LC: Hvor fester du?
HBH: Folk antager altid, jeg har planer, så jeg bliver ikke inviteret ud så tit 😉 Der er mange gode receptioner, lanceringer og andet godt i København, når man først kommer med ind, men Charitybaren er et koncept, jeg nyder af en række årsager. Det er forskellige steder hver gang – senest hos Kjær og Sommerfeldt. Festerne starter fra klokken fem, så de ender oftest som forfester, inden vi drager videre ud i natten, som oftest med nye bekendtskaber til gruppen. Og at overskuddet så går til at hjælpe danske børn i nød er dejligt. Man får lidt dårlig samvittighed over at hjælpe på den måde. Ikke ligefrem en indsats der fordrer nobelpriser at drikke nogle cocktails.

LC: Hvor inspireres du?
HBH: Helgoland vinterbaderklub er der, jeg trækker vejret og lytter efter. Kombinationen af at sidde i sauna og gå i det kolde vand, giver en vindunderlig forbindelse med kroppen, hvor hverdagens tanker afløses af de mere overordnede. Jeg formoder, urmennesket havde det på samme måde, når de sad ved bålet og for et øjeblik kunne glemme kampen for overlevelse og tænke fremad.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
HBH: Der er heldigvis mange, Ravnsborggade og Værnedamsvej har samlet givet mig flest skønne stunder. Lige nu hypes bagværk med Juno og Hart bageri på et niveau, hvor folk glemmer deres glutenallergi. Jeg vælger dog at tolke hypen som en hyldest til passion og iværkstætteri, og dem må der gerne komme flere af inden for alle genrer. Det fantastiske ved København er, at det omvendte spørgsmål er svært at svare på, der er få steder, man ikke ønsker at færdes.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
HBH: Det sker heldigvis ret tit, at jeg mærker suset af København, gerne når jeg kan se den i sin helhed. Der er et spot i Søndermarken, hvor man kan se indover byen med udsigt til de fleste tårne. Jeg cykler gerne en omvej for at nyde det syn. Og så elsker jeg, at man på Restaurant Tårnet i Christiansborg kan gå helt op i tårnet og nyde udsigten over København, alt imens man venter på maden bliver serveret.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
HBH: I 2008 var der en komiker som agerede guide på turbådene, og gav en humoristisk vinkel på alle vores landemærker, suppleret med champagne og mindeværdigt selskab var det en vidunderlig oplevelse. Der er noget særligt dansk ved at gøre grin med de ting, vi er mest stolte af.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
HBH: Jeg vil anbefale alle at svømme rundt om Christiansborg. Et vidunderligt arrangement i slutningen af august. Det at svømme forbi Børsen, Holmens Kirke og Christiansborg er en vidunderlige oplevelse. Og med 3.650 deltagere i 2018, var der så mange tilskuere, at man følte sig båret hele vejen rundt. Alle som kan svømme kan træne sig op til 2 km – som Lektor Blomme så smukt formulerede det, “Der er lang tid til eksamen, men det er NU arbejdet skal gøres.”

LC: Dit soundtrack til byen?
HBH: Jeg er bagud på den front, hænger fast i gamle spillelister eller radio. Men jeg kan supplere med at Spotify har mange komikere. Bill Burr, Daniel Tosh og Ron White finder oftest vej, når jeg ønsker en pause fra musikken eller podcasts.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
HBH: Vi bygger hurtigere end det Københavnske kan følge med, og vi mangler især idrætsfaciliteter. Jeg elsker fridykning, det kombinerer mindfullness, meditation, dykning og yoga i en højere enhed, og derfor ville jeg ønske, vi som andre lande havde en dyb hal at træne i, gerne lidt dybere end de andre, så vi kan tiltrække eliten.

Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Heine.

GOD SØNDAG!