Jeppe Grindeslev | Københavnersnuden #58

0
284

I fredags var der premiere på stykket Faderen & Sønnen – Sandhedens Øjeblik – en audiowalk på Assistens Kirkegården. Stykket spiller indtil næste weekend, og du kan læse en anmeldelse af det i næste uge. Men først skal vi hilse på instruktøren bag stykket, nemlig Jeppe Grindeslev, som her fortæller os lidt om sit København:

Foto: Marie Møller-Hansen

LC: Hvad pusler du med for tiden?
JG: Jeg har 2 genopsætninger ‘Nosser’ i Århus og *Faderen og Sønnen i København. Efter det, kilder det i rygraden for at komme i gang med en langstrakt og fortløbende kunstnerisk undersøgelse, der har arbejdstitlen ´To be project’ og fokuserer på at sætte publikum iscene som hovedkarakteren i en fortælling og dermed bringe dem nærmere til en forståelse af det menneske, der fortælles om: Flygtninge på motorvejen på Falster over fiktionelle karakterer som Ofelia på Kronborg eller mytiske personer og religiøse symboler som Jesus; pointen er, at man tildeler den enkelte hovedpersonens POV. Hvordan, må du ikke spørge om, det er jo netop deri, undersøgelsen ligger.

LC:Hvor bor du?
JG: Stefansgade. Her er skønt plads til børn, natteliv og mange kulturer. Elsker det clash og al den kærlighed, der findes netop her.

LC:Hvor går du tur?
JG: Assistens Kirkegård: Kirkegård og park i et. Man kan blive væk fra byens tage et øjeblik og mærke et øjebliks fred og ro. Selv, når der er mange mennesker, føles Assistensens aldrig fyldt.

LC: Hvor drikker du kaffe?
JG: Coffee Collective i Jægersborggade  Den bedste kaffe i område, og så er min veninde boss for afdelingen 🙂

LC: Hvor spiser du?
JG: Møllers eller Pluto. Møllers laver byens bedste røræg; perfekt balance mellem æg og smør! Pluto er bistromad på gastronomi – lige i min maves ånd og perfekt udført, og så er min forlover restaurantchef 🙂

LC: Hvor fester du?
JG: Hver dag er en fest – men mest i lejligheden med min familie.

LC: Hvor inspireres du?
JG: Når min telefon går ud, og jeg er tvunget til at vente på noget eller nogen.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
JG: Solspottet i Nørrebroparken ved det store halvtag, hvor solen først forsvinder lige før, den går ned.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
JG: Da jeg kørte cykeltaxa som 17-årig, røg en joint på Christiania med en 2 m høj homoseksuel, der prøvede at forfører mig. Jeg er uforbederlig hetro, men har været forelsket i København lige siden. Som alle forelskelser kan det både være fantastisk og smertefuldt.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
JG: Mit bedste minde er en slingrende cykeltur hjem fra Sam’s bar til Østerbro, da jeg var sammen med min hustru og moren til mit søn første gang.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
JG: At være ædru i nattelivet på en bænk eller som cykeltaxachauffør. Det er magisk! Alle farverne uden tågen for øjne og i hovedet.

Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Jeppe. Vi glæder os til at opleve det spændende stykke på Assistens Kirkegård i næste uge.

GOD WEEKEND!

Definition af en københavnersnude; interessant, sød, sjov og/eller venlig person, der er bosat i eller har tilknytning til København.