Blogs

Københavnske kommunikatører – se her!

Københavnske kommunikatører – se her!

by 29/10/2016

Hvis du interesserer dig for journalistik, sociale medier, PR og hvad man ellers kan komme på af ting, der forbindes med kommunikation – så kender du måske Mynewsdesk. Jeg var så heldig at opdage dem sidste år, da mig og tre af mine kolleger valgte at deltage i Mynewsday, en halv-dags konference, hvor blandt andre Jacob Holst Mouritzen, Selina Juul og Silke Bock holdt oplæg (de tre mennesker kender kommunikationsnørderne). Nu er der Mynewsday igen, den 1. november, hvor en masse spændende talere kommer og uddanner os publikummer i de nyeste tendenser inden for kommunikation. Jeg tog derfor en snak med Pernille Søeborg, som er marketing manager hos Mynewsdesk i Danmark – og hun fortæller her lidt om sin arbejdsplads, og hvorfor Mynewsdesk er interessant for os københavnere.

LC: Hvad er Mynewsdesk?
PS:
Mynewsdesk er en digital platform, som hjælper kommunikatører med at dele deres virksomheders historier med de rette mennesker, på det rette tidspunkt. Det er værktøjet, der hjælper med at få historierne ud, men brugerne skal selv producere det indhold, der skal publiceres. Det er derfor, at vi hos er fokuserede på at inspirere til at skabe kvalitetscontent. Man opnår større succes med PR-platformen, hvis indholdet er af høj kvalitet, fordi det øger muligheden for, at modtagerne interesserer sig for historien. Det hele startede i Stockholm med tre svenske fyre, der sagde deres job op for at starte Mynewsdesk. En var journalist, en arbejdede med kommunikation, og den tredje havde IT-baggrund. Deres ambition var at skabe kontakt mellem virksomheder, og med det mål blev Mynewsdesk stiftet. Vi har nu flere kontorer i Sverige og andre lande som Norge, Finland, Tyskland, Singapore og selvfølgelig Danmark.

LC: Hvad arbejder du med?
PS:
Jeg er Marketing Manager i Mynewsdesk Danmark og arbejder derfor dagligt med at producere content til vores newsroom. Vi poster blogindlæg, pressemeddelelser osv. Som sagt tidligere er vores mission at uddanne kommunikatører med at navigere i de udfordringer, man møder i forbindelse med digital kommunikation. Jeg står for alle de daglige marketingtiltag, med fokus på at skabe content til vores newsroom, men også at planlægge og afholde events. Vi afholder en del events årligt.

pernille my news desk

LC: Hvilke slags events holder I i København?
PS:
Vi holder flere forskellige events og finder hele tiden på nye. Vi afholder for andet år i træk det store PR- og kommunikationsevent Mynewsday den 1. nov., og Mynewsday har til formål at hjælpe kommunikatører med at møde morgendagens udfordringer, da vi tror på, at fremtidens succesbrands er drevet af gode historier. I år handler konferencen om storytelling, og vi har inviteret fire talere, som vil give deres bud på, hvordan man lykkedes med storytelling. Det er også et arrangement, der giver kommunikatører mulighed for at netværke med 200 kolleger i branchen.
Ud over det store event Mynewsday, afholder vi flere forskellige events i løbet af året. Dette efterår har vi f.eks afholdt følgende events: Strømlin din PR, Skriv så du bliver læst og kend din målgruppe. Vi er ved at planlægge en række gode events, som skal afholdes til foråret. De er stadig på tegnebrættet, så jeg kan ikke løfte sløret for indholdet endnu, men jeg kan sige, at det bliver rigtig godt, og vi glæder os!

LC: Hvor kan man lære Mynewsday bedre at kende?
PS:
Hvis man gerne vil vide mere, er man jo altid velkommen til at kontakte os. Ellers kan man følge med på vores newsroom –  hvor man samtidig kan tilmelde sig og få tilsendt vores nyheder. På den måde vil man automatisk blive opdateret med nyheder, trends og events.

LC: Hvad er så Mynewsday? Hvem henvender I jer til?
PS:
Mynewsday henvender sig primært til kommunikatører. Meningen med eventet er at samle fagfolk i kommunikationsbranchen. Intentionen er, at viden og relationer skal deles og dyrkes. Vi lægger stor vægt på at skabe mulighed for at netværke med kolleger inden for kommunikationsbranchen.

LC: Har du et tip, hvis man er i København og interesserer sig for medier, kommunikation og journalistik?
PS:
Mine kompetencer og min faglige baggrund befinder sig mest inden for marketing, og derfor er jeg ikke den, der kan give de bedste tips inden for journalistik og medier i København på nuværende tidspunkt. Men hvis jeg skal give et tip, der vedrører marketing, så er det at melde sig ind i foreningen Dansk Markedsføring eller i hvertfald holde godt øje med dem. De har en del rigtig gode arrangementer og kurser.

Tusind tak, Pernille, vi glæder os til Mynewsday på tirsdag den 1. november.

Hvis du, kære læser, gerne vil med til dette event, kan du købe billetter her.

Disse talere vil lave oplæg til Mynewsday:

Per Mikael Jensen, journalist og erhvervsmand
Deler sin viden om, hvordan man får succes på sociale medier, og hvilke medier vi skal holde udkig efter i fremtiden.

Jonathan Bean, Chief Marketing Officer, Mynewsdesk
The skills needed to succeed in a digital world – how communication has been radically changed by digital. (session på engelsk)

Per Bjerre, pressechef Folkekirkens Nødhjælp
Med lanceringen af WeFood og Danmarks første butik med overskudsmad har Folkekirkens Nødhjælp ikke blot formået at tale direkte ned i en stærk tendens i tiden, men også nået helt nye målgrupper stort set uden budget. Interessen fra udenlandske medier er guld værd for et brand – på Mynewsday fortæller pressechef Per Bjerre, hvordan Folkekirkens Nødhjælp tænkte storytelling ind som en del af deres PR-strategi.

Julie Pedersen, Global Head of PR momondo
Med The DNA Journey har danske momondo markeret sig med en af årets mest omtalte kampagner. Global Head of PR Julie Pedersen fortæller om momondo som visionsdrevet brand med en klar purpose-platform, hvilke strategiske overvejelser der ligger i at gøre storytelling til kernen i kommunikation og marketing, samt hvordan kampagnen blev en global succes.

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.