Jordan B. Peterson: 12 Regler for Livet – en modvægt til kaos

Louise T har forsøgt at læse Jorden B. Petersons bog uden nogen former for forventninger eller fordomme. Det har været en yderst interessant læseoplevelse, og så har det virkelig givet stof til eftertanke.

Af Louise Taarnhøj

Bog modtaget af forlaget.

Jeg er ikke en ung mand. Det kan ikke komme bag på nogen. Men blot det ene faktum gør, at jeg ikke er i den primære målgruppe for Jordan B. Petersons bog. Det er nemlig unge mænd, der er faldet pladask for den 55-årige canadier, der på rekordtid er blevet en af verdens største – og definitivt verdens ældste – youtuber.

Han har siden 2015 lagt foredrag og forelæsninger ud på youtube, til stor glæde for millioner af unge mennesker. Men det er primært mænd, han taler til. Ikke med vilje, påstår han, for han har ikke selv valgt kvinder fra. Han vil rigtig gerne have flere kvindelige lyttere og læsere. Men det er altså bare sådan, at det primært er mænd, der følger denne canadiske psykolog.

En af de store grunde til, at færre kvinder end mænd finder Jordan B. Peterson interessant er, at han angiveligt ikke kan lide feminister og heller ikke politisk korrekthed.

Nedladende og usympatisk

Da jeg modtog bogen af Jyllands-Postens Forlag, vidste jeg ikke helt, om jeg skulle stoppe med at læse mere om denne forfatter. For jeg er åbenbart meget kvinde, fandt jeg ud af. Jeg kan nemlig slet ikke holde hans måde at tale på ud. Han virker nedladende, han virker usympatisk – han virker i det hele taget bare som at være en idiot. Én, jeg ikke gad at tale med, i hvert fald.

Men så begyndte jeg at læse hans bog. Jeg prøvede at glemme, hvem der havde skrevet bogen. Det gik nemlig op for mig, at der var passager i bogen, som jeg nød – hvor jeg glemte forfatteren og i stedet koncentrerede mig om ordene og budskaberne.

Bogen er henvendt til mænd. Uanset hvad Jorden B. Petersson så end påstår. Retorikken i den viser det helt tydeligt: Det handler om at være stærk, om at være den bedst egnede i flokken, om kæft, trit og retning. Om at tage ansvar. Og det skulle så ikke være noget for kvinder, mener jeg??

Det er ikke fordi, den slags ikke taler til kvinder. Bevares, jeg er på den måde selv meget maskulin og til tider lidt for optaget af at vinde og at få anerkendelse. I stedet for at klappe ad manden ved min side (når der altså står én). Men det er nok fordi, jeg er opdraget til ikke at tænke så meget over køn.

Ulighed i samfundet

Der er lange passager, som interesserer mig. En af mine store interesser er eksempelvis den ulighed, der skabes i samfundet ved, at socialt udsatte mennesker bliver endnu mere udsatte, hvis der køres en for hård politik i landet. Det skaber endnu mere ulighed.

Jeg har diskuteret det med mange mennesker – og ind imellem møder jeg folk, der tror på, at vi alle fødes lige. OK, alles forældre bliver ikke sammen, så nogle af os oplever skilsmisser, hvilket kan være svært. OK, alles forældre har ikke at arbejde, så der kan selvfølgelig være nogle, der ikke har så mange penge. Men altså, når børnene rammer folkeskolen, så er alt andet jo lige meget? Så er alle lige?

Det er jeg slet, slet ikke enig i, og jeg bliver så ked af det, når jeg møder folk, der kan tro, at det er sådan i virkeligheden. Her er Jordan B. Peterson enig med mig. Så den passage har jeg noteret mig og er nu væbnet med endnu flere argumenter, næste gang jeg møder mennesker, der tror, at alle fødes lige her i landet. Tak, Peterson!

Amerikans og (ultra)liberal tankegang

Noget andet, jeg kan lide ved hans bog er, at han lægger ansvaret over på den enkelte. Altså, at der sker noget i dit liv, hvis du selv tager ansvar. Når jeg læser den slags, måske banaliteter, kan jeg mærke, at jeg får lyst til at gøre noget, til at rejse mig, til at tage sagen i egen hånd! Det er det samme, jeg har læst i andre selvhjælpsbøger, så der er ikke noget nyt i det, men det er måden, han siger det på. Igen – dette direkte og for mig lidt kølige sprog, er måske det, der har tændt så mange, særligt amerikanske, unge mænd. Det er da rart at få at vide, at DU kan ændre dit liv, hvis du selv vil. Men også meget banalt og måske ikke helt sandt for alle.

Men pludselig kan retorikken i bogen vende sig til at handle om vrede og nærmest krig, og her står jeg lidt af. Peterson er erklæret liberal, men der går næsten sydstatsmentalitet i den af og til.

Er jeg forudindtaget?

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor positivt eller negativt indstillet, jeg før læsning af en bog er, og hvordan det påvirker min dømmekraft. Det gælder jo i virkeligheden alt her i livet, og det er interessant.

Ville jeg have læst bogen anderledes, hvis jeg ikke vidste noget om forfatteren? Ville jeg have nydt den mere? Eller ville jeg være kommet frem til samme resultat: at bogen har interessante passager, men også nogle, der direkte taler imod det, jeg selv står for. Og til tider er den faktisk også kedelig.

Bogen har ikke kun fået mig til at tænke over nogle af de problematikker, den behandler – som eksempelvis ligestilling, social arv, lykke og værdighed. Den har også fået mig til at tænke over, hvor ofte jeg baserer mine holdninger til ting og mennesker på noget, andre folk har fortalt mig. Ikke udelukkende, men jeg kan ikke sige mig fri for at have været lidt påvirket af andre folks holdninger.

På anbefalinger: Læs den her bog, se den her film, lyt til det her album. Spis her, rejs her hen.

Og værst af alt, når det handler om mennesker og negativ sladder: Hold dig fra ham her, han er et fjols. Hun er nærig og intrigant. Han er sin kæreste utro. Hun får tonsvis af botox.

Hvor meget anbefalinger og advarsler styrer mit liv. Det er ikke godt. Særligt når det kommer til mennesker.

Og den konklusion er jeg kommet til, til trods for at jeg ikke umiddelbart kan anbefale Jordan B. Petersons bog, selvom jeg koncentrerede mig om at læse den med et åbent sind.

Men jeg er heller ikke en mand jo.

GOD LÆSELYST!

/Louise T.