Omkring juletid besøger jeg ofte mine forældre, der bor i Kartoffelrækkerne på Indre Østerbro.
Med tidens løb, har jeg i denne forbindelse udviklet en lidt mærkelig vane, som nogen måske ville kalde grænsende til vindueskiggeri og lurer-tendenser.
Efter at have indtaget et godt måltid mors mad begiver jeg mig altid en lille tur op og ned ad de snævre og umiddelbart identiske gader.
Men… I slentrende tempo og med lidt musik i ørerne er det som at hoppe ind i en ny verden – eller rettere 480 bittesmå, forskelligartede verdner.
For indenfor i de små stuer, kan man se, hvordan folk har valgt at pynte op til jul, og man har alle tænkelige danske juletraditioner samlet. Der er dem med børnenes hjemmelavede julepynt, dem med det dyre og elegante pynt fra Illums Bolighus eller London, der er dem med adventskrans i vinduet og dem uden, dem med udenlandsk familie og deres medbragte traditioner for oppyntning og fejring af jul, Weihnachten, Christmas, eller hvad de nu måtte kalde det. Der der dem med hele huset indhyllet i lyskæder og bevægelige rensdyrdukker, og dem med blot et enkelt lille stearinlys i vindueskarmen. Og så er der dem med juletræ og dem uden. Og dét er et helt kapitel for sig: Der er dem, der sværger til guirlander på juletræet og flag, eller levende lys, eller elektriske lyskæder, nips… Her der det tydeligt at meningerne er delte, og jeg forestiller mig, hvordan julefreden ligefrem kan komme i fare ved diskussionerne angående julemaden – and eller gris…
Og efter et kvarters gåtur har man lige pludseligt fået indblik i 480 forskellige huses 480 forskellige måder at holde jul på – og man kan gå tilbage til sine forældre – og få aftenkaffen serveret…