Danmarksmesterskab i Klassisk Cocktail & Flair er blevet afholdt, og Ditte giver dig her fif fra vinderen af ‘Bedste Junior’ til steder, du kan drikke dine cocktails i byen samt vinderopskrifterne fra den lange og våde dag, så du selv kan varme op derhjemme i bedste Tom Cruise-stil.
I sidste weekend var jeg sammen med massevis af cocktail-fans til Dansk Bartender Laugs officielle Danmarksmesterskab i Klassisk Cocktail & Flair i Stødpudelageret i Carlsbergbyen i København. Her dystede 32 af landets bedste cocktailbartendere i forskellige kategorier inden for den finere kunst, som det er at lave velsmagende og flotte cocktails. Der blev dystet i disciplinerne Klassisk Cocktail og Flair, hvor det handler om at jonglere med flaskerne på den mest imponerende, elegante og fantasifulde facon.
Efter mange timers dysten, blev vinderne under stor jubel kåret, og jeg talte efterfølgende med vinderen af kategorien ‘Bedste Junior’, Matej András fra The Jane, for at få hans bedste cocktail-tips til en aften i København:
Hvilke tre cocktails skal man igennem på en bytur – og i hvilken rækkefølge?
MA: Helt klart en gin og tonic, derefter køre en whisky sour og så slutte af med en nigroni.
Hvilke tre cocktailsteder i København, ville du selv tage forbi på en bytur?
MA: Strøm, da de laver virkelig gode cocktails, og deres bartendere er super venlige og imødekommende, hvilket efter min mening er en af de bedste egenskaber, som en bartender skal have. Af natbarsteder ville det så være Zoo Bar, Zefside og så The Jane, hvor jeg selv arbejder.
Vil du selv eksperimentere med cocktails derhjemme inden, at du kaster dig ud i dem, som bartenderne i Københavns natteliv laver, så har vi fået fingrene i vinder opskrifterne fra dette års Danmarksmesterskab i Klassisk Cocktail & Flair lige her. Enjoy!
Vinder af Klassisk Cocktail 2017: “Nordic Tannin”
af Christophe Daudigny fra Castenskiold Mad & Natklub.
Metode: Shaken Type af is: ingen Garniture: rødbede, kirsebør og citron 5 cl Beefeater 24 1 cl Cherry Heering 0,75 cl ægte lakrids 0,75 cl frisk citronsaft 1 cl Monin Hazelnut 4 cl æblejuice Træ og tørret rødbede røg |
Vinder af Flair: “Spicy Chocolate”
af Mathias Daa Løfquist fra Castenskiold Mad & Natklub.
Metode: Shaken
Type af is: Isterninger
Garniture: Chili og chocolade
2 cl Angostura 7 Y.O.
3 cl Patron XO Café Incendio
1 cl Kahlua
1 cl Monin Vanilla Syrup
5 cl sødmælk
/Ditte