Restaurant Dolores i Carlsberg Byen markerer sin første fødselsdag med en stor fest, og det bliver en oplevelse, du ikke vil gå glip af. På fredag den 11. april fyldes Kildepladsen med farverig stemning, lækre tacos, iskolde margaritas og livlig salsa-dans. Det er en fest, der fejrer både verdenssmag, fællesskab og ikke mindst dansen.
Dolores, der på rekordtid har skabt sig et navn som et af byens mest stemningsfulde spisesteder, serverede i sit første år en vellykket fusion af danske råvarer og krydrede, kulørte indtryk fra det internationale køkken. Det er denne unikke atmosfære, som bliver fejret til fødselsdagen, der byder på noget for enhver smag.
Festlighederne starter allerede ved frokosttid med en ‘Happy Hour’, hvor gæsterne kan nyde tacos og margaritas til nedsatte priser, mens de langsomt lader op til salsa-undervisningen, der følger senere på eftermiddagen. Og aftenen kulminerer med musik og fest med DJ Alonso Gonzalez og åben bar.
“Det har været et sjovt første år i Carlsberg Byen, og det lokale publikum har virkelig taget imod os med åbne arme. Vi syntes derfor, at det var oplagt at give lidt tilbage i forbindelse med vores fødselsdag. Så det gør vi nu på den måde, vi kender bedst – med en kæmpe fest med god mad, drikke og musik,” siger køkkenchef Oliver Hasse Lerche.
Premiere på Taco Thursdays
Fødselsdagen bliver også starten på Dolores’ nye koncept: ‘Taco Thursdays’. Fra og med den 24. april kan gæster hver torsdag nyde en afslappet aften med tacos, margaritas og godt selskab – den perfekte måde at gøre torsdag til den bedste dag på ugen.
Dagens program:
-
14.00–16.00: Happy Hour – Tacos og Margaritas til specialpris
-
Tre tacos: 95 kr.
-
Tre tacos + en margarita: 145 kr.
-
-
16.00–18.00: Salsa-dans på Kildepladsen med professionelle instruktører
-
18.00–20.00: DJ Alonso Gonzalez sætter stemningen med livemusik
-
20.00–00.00: Festen fortsætter indenfor med musik og åben bar

På menuen: TACOS! 🌮
Dolores’ fejring er selvfølgelig ikke uden deres berømte tacos. Her kan du blandt andet glæde dig til:
-
Carnitas med pico de gallo: 45 kr.
-
Chipotle kylling med ananas-salsa: 45 kr.
-
Selleri al pastor med grillet tomatillo: 45 kr.
-
Ristet blomkål med grøn mango-salsa: 45 kr.
-
Hiramasa-ceviche med saltet lime og guacamole: 55 kr.
-
Carne asada med koriander-chimichurri: 60 kr.
Og til dessert: Dolores’ signatur-donut med vilde blåbær og kanel-is: 55 kr.
Drikkevarer? Dolores’ signatur-margaritas, samt et udvalg af øl, vin og cocktails.

Kom og vær med – ingen reservation nødvendig!
Alle er velkomne til at deltage i festlighederne – og det bedste af det hele? Der er ikke behov for at reservere bord. Så tag dine venner med, og kom forbi Kildepladsen i Carlsberg Byen for en uforglemmelig aften. Hvis forårsvejret skulle vise sig fra sin mindre venlige side, rykkes festlighederne indenfor.