Endelig sommer! København blomstrer på alle planer, når sommermånederne ruller ind over byen. Vi har samlet en lang række events og aktiviteter, som du kan kaste dig over i den kommende måned – og artiklen opdateres løbende, så husk at tjekke jævnligt!
1. juni: Craft Marked på BaneGaarden
Kom til krea-marked, hvor BaneGaarden inviterer de dygtigste håndværkere indenfor i de gamle trælader! Du får muligheden for at finde og købe et selekteret udvalg af det fineste håndværk – lige fra kunst, kopper, garn, strik, patchwork til smykker, tøj og kosmetiske produkter
Der er gratis adgang til markedet.
5. juni: Grundlovsdag i Folketinget
Grundlovsdag vil torsdag den 5. juni 2025 fra kl. 10.00-15.00 blive fejret i Folketinget med en lang række aktiviteter for både børn og voksne. Der er fri entré, og tilmelding er ikke nødvendig. Oplev bl.a. Folketingssalen indefra, se det nye gruppeportræt af 30 betydningsfulde kvinder i politik, syng med på fællessang og dyst med de andre gæster i grundlovsbanko.
Se mere her.
5. juni: Klassisk på Kyssetrappen
Hver torsdag gennem sommeren kan du nyde klassisk musik på Ofelia Plads. I de stemningsfulde fyraftenstimer kan du opleve en gratis koncert fra den flydende scene i Kvæsthusbassinet ved Ofelia Plads – og torsdag den 5. juni leveres musikken af Messingkvintet fra Det Kongelige Kapel.
Se mere her.
7. juni: Kongelig Sommerballet på Ofelia Plads
Det Kongelige Teater inviterer til gratis ballet under åben himmel, når Kongelig sommerballet for 19. gang tager på turné.
Tåspidssko under åben himmel. Kongelig sommerballet er efterhånden blevet en fast tradition for publikummer rundt om i hele Danmark.
13. juni: Gåtur om Havneringen
Tag på en dejlig aftentur gåtur langs Havneringen. Der er start tæt ved Islands Brygge Havnebad, og så går turen ellers 14 kilometer rundt om hele havnen.
13. juni: Fredagsjazz på Kajen
Kom i sommerstemning i eftermiddagssolen fra kl. 16-18 med en hyldest til 50’ernes og 60’ernes orgeljazz. Grand Slam er swingende og udadvendt bebopjazz med tre af Danmarks talentfulde jazzmusikere. Trioen hylder 50’er og 60’ernes orgeljazztrioer såsom George Benson, Grant Green og Wes Montgomerys trioer. Efter Grand Slams nylige koncert på Paradise Jazzklub udtalte værten: “Nu må det ikke stige jer til hovedet, men hold kæft hvor I lyder godt!”
Se mere her.
13.-14. juni: Supermarcos Fødselsdagsweekend
Supermarco har 30 års fødselsdag og det bliver fejret i weekenden den 13.-14. juni med 20% rabat på mange produkter! Her kan du hygge dig i deres udendørsområde, hvor der er udendørs pizzeria og Spritz-bar, masser af passionerede producenter, der byder på smagsprøver og skøn italiensk stemning.
Se mere her.
18.-20. juni: 3 Days of Design
Den årlige festival 3 Days of Design er igen klar til at præsentere de nyeste trends inden for møbler, interiør og design. Festivalen omfatter udstillinger, workshops og foredrag fra over 250 brands.
Se mere her.
18.-21. juni: Copenhell
Det er igen blevet tid til en af vores absolutte yndlingsfestivaler – Copenhell – som indtager og overtager Refshaleøen med masser af rock- og metalmusik. Hvis du skal afsted, kan du varme op med os, vi har nemlig lavet en guide til årets festival, som du finder lige her.
23. juni: Sankt Hans Aften i Sydhavnen
Så er vi allerede nået til årets længste dag og korteste nat, og det skal naturligvis fejres med midsommervise, bål og masser af hygge. Der er mange steder, du kan nyde aftenen og se bål i byen. Et af stederne er i Sydhavnen, hvor der er madboder, fællessang og gratis koncert med både Patchanka og DJ Mescal.
26. juni: Smag på Saxogade
Der er alt for længe til Saxogade Festival d. 30. august, så derfor varmer gaden op d. 26. juni foran Café Sonja! Kom og få smagsprøver fra festivalmenuen, nyd musikken, tryk din egen frivillig-T-shirt, mal skilte og hæng ud i solen i ægte festivalstil.
Du kan også møde de festivalfrivillige – og høre, hvordan du kan blive en del af festen til august!
28. juni: Techno i Byhaven
Den årlige fejring af sommerens raving om dagen er tilbage.
Andrea Martini får selskab af de bedste kunstnere fra den danske scene til en fuldendt fest i Københavns bedste byhave.
Se mere her.
Vi opdaterer løbende kalenderen med spændende events hele måneden – så husk at gemme linket, så du er opdateret på alt det, du kan opleve i København i juni.