Det er søndag, og det betyder endnu et spændende interview med en interessant københavner! Vi er nok ikke de eneste, der begejstret tænder for Go’ morgen Danmark mandag morgen for at høre musikanmeldelser fra det kompetente anmelderteam. I denne uge har vi talt med én af anmelderne, Nadia Nikolajeva, som med sine interessante synspunkter og velargumenterede holdninger altid er en fornøjelse at høre på.
Nadia er, udover musikanmelder, freelancejournalist for tv2.dk. Hun er født i Rusland men har boet i Danmark det meste af sit liv. Hun bruger alle sine penge på koncertoplevelser og tiramisu, cykler rundt på en rød cruiser-bike med leopardsæde, er stor fan af sin hjemby St. Petersborg, samt London og Berlin – og så gad hun godt se mere høflighed i København! Velkommen til Love Copenhagen, Nadia!
LC: Hvor bor du?
NN: Jeg holder til i Nordvest, tæt på Lygten, hvor vi er en herlig, broget skare. Der er lang kø ved hæveautomaten først på måneden, skæve men smilende eksistenser på bænken og tunede knallerter i pendulfart rundt om blokken. Jeg kan godt lide at bo i kvarterer, hvor der ikke er alt for fint og poleret. Så på Nørrebro og i Nordvest føler jeg mig hjemme.
LC: Hvor går du tur?
NN: Jeg traver helst rundt på Nørrebro, og jeg bliver aldrig nogensinde træt af Assistens Kirkegård. Jeg prøvede at forklare en jysk ven, at det er en form for helle, hvor man kan folde et tæppe ud og tage en pause mellem gravene i den gamle afdeling af kirkegården. Det havde han virkelig svært ved at forstå. Han syntes, det lød makabert at sidde og hygge sig på en kirkegård. Men jeg elsker at gå derind, tage en dyb indånding og give mig selv lov til at være lidt eftertænksom. Jeg har haft mange gode snakke og stunder med mine yndlingsmennesker derinde. Det er sundt at blive mindet om, at vi ikke er her for evigt – mens man tygger på noget lækker take-out og fanger en solståle eller to.
LC: Hvor drikker du kaffe?
NN: Jeg har ikke et stamsted og smider helst ikke for mange penge efter kaffe. En sjælden gang drikker jeg en kvalitetsbønne hos Kaffebar i Elmegade. De har en lækker, enkel iskaffe. Ikke så meget pjat og latte art her.
LC: Hvor spiser du?
NN: Skal der fejres noget, er Scarpetta på Rantzausgade et dejligt sted med konstant skiftende menukort, der altid overrasker på bedste vis. Ellers snupper jeg gerne en kebab på Blågårds Plads, hvor der er den bedste pita til 20 kroner.
LC: Hvor fester du?
NN: Det festligste, jeg kan forestille mig, er en gåsehudsfremkaldende koncertoplevelse i Vega eller Lille Vega. Når det hele går op i en højere enhed, er en god koncert et perfekt afsæt for en aften i byen. Det allervigtigste er godt selskab – for så er det underordnet, om det ender med øl og billiard på Diligencen i Korsgade eller cocktails på Lidkoeb i en baggård på Vesterbro.
LC: Hvor inspireres du?
NN: Min daglige cykeltur til og fra arbejde byder altid på små, sjove scener fra hverdagen. Fra Nordvest til Sydhavnen kommer jeg forbi nærmest filmiske øjeblikke. For nylig cyklede jeg på arbejde en tidlig, kold fredag morgen. Ved et bustoppested på Frederiksberg stod der en ung kvinde. Hun var kun iført en sølvfarvet festkjole, havde helt vildt uglet hår og bare tæer. Hun så forvirret ud men smilede samtidig for sig selv. Mon hun havde haft den vildeste aften i byen?
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
NN: Der er ikke så meget af rafle om her. Det er uden tvivl Landbohøjskolens have på Frederiksberg. Det er et magisk, lille åndehul med fine bede og sjove træer. På min fødselsdag foldede jeg et kæmpe tæppe ud på græsplænen derinde og inviterede mine bedste venner på picnic. Det fungerede ret godt.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
NN: Det er jeg sådan set hver weekend, når jeg har tid til at bruge byen. Men ellers har sommeren 2013 vist sig fra sin bedste side, hvilket gjorde det nemt at være komplet forelsket i byen.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
NN: I august dækkede jeg demonstrationen arrangeret af en række LGBT-organisationer, der ville sætte fokus på lovgivning i Rusland, der har skabt voldsom debat omkring homoseksuelles vilkår. Man regnede med, at cirka 3.000 ville møde op. Men der kom 12.000! Uanset hvad man måtte mene om sagen, var det overvældende at opleve så mange københavnere stå sammen og støtte et mindretal på den måde. Det var virkelig et smukt øjeblik at se den enorme menneskemængde slange sig igennem byen med regnbue-flag.
_______________
Vi er tilbage med et nyt ’Søndags-interview’ om en uge med endnu en sej og inspirerende københavner. Tak, Nadia, for at dele lidt af dit København.