Darling Darlings

1
339

>Darlings ligger på Enghave Plads – omme bag al Metro-arbejdet på selve pladsen. Det er længe siden, jeg var der første gang – siden har jeg været der nogle gange, men der er ofte lidt langt imellem mine besøg. SIdst jeg var der, var i sommer, hvor jeg sad udenfor i deres lille indhak på den opgravede Enghave Plads under de kulørte lamper og drak øl. Super hyggeligt – og noget jeg glæder mig til at gøre også denne sommer.


I går (lørdag) var jeg så på Darlings igen (sammen med Louise) – og mens vi sad der i cigaretrøg (ja, man må gerne ryge på Darlings) med guldøl blandt dansende glade mennesker, blev vi mindet om baren Apparatet, der lå på Nørrebrogade – en fantastisk rockbar, hvor vi tilbragte mange mange glade lørdage aftener sammen, og hvor vi ofte kom ud på grund af den glade og frie og afslappede stemning – og på grund af rockmusikken. 


Vi blev begge super begejstrede over at møde Apparatet-stemningen igen – og vi kommer helt sikkert tilbage til Darlings en anden lørdag. 


Så fra os til Darlings – et stort HEP og hænderne op! I gør os glade.

/ Anne 

1 COMMENT

Comments are closed.