Julen nærmer sig, og er der noget, vi kan lide at give i julegave til vores kære, så er det smuk kunst. Især grafisk kunst. Der findes et hav af dygtige kunstnere derude, og nogle gange kan det være svært at navigere rundt i det store udbud. Men nu kommer webshoppen Hashtag Ukendt os til undsætning. De har nemlig samlet nogle stilrene, interessante og flotte plakater af en bunke kunstnere, hvis navn du aldrig får at vide!
Det særlige ved Hashtag Ukendt er nemlig, at de fjerner kunstnerens navn på plakaten. Dermed ved du ikke, om du sidder med en plakat af en kendt kunstner – eller en ganske ukendt én af slagsen. På den måde får de vredet det kommercielle og materielle ud af kunsten, og tilbage står blot: kunsten! Et dejligt og frisk koncept, for nogle gange kan man jo godt blive forført af brandet og ikke af varen. Men det er ganske enkelt ikke muligt hos Hashtag Ukendt.
I webshoppen kan du blandt andet kan du købe dette smukke motiv:
Om motivet siger kunstneren: Paris er kendt som kærlighedens by, men det udelukker ikke en masse lyssky hemmeligheder og skjulte labyrinter. Katakomberne for eksempel; et mørkt gangsystem så indviklet, at en dørmand fra hospitalet en aften i 1973 fór vild i sin jagt efter spiritus. Først 1 år efter fandt man hans lig. Også historier om anonyme lejligheder i murstensjunglen som på trods af at huslejen faldt promte hver måned var ubeboet og aflåst i 70 år. Da lejeren døde og pengene stoppede, opdagede man, at den forladte lejlighed var tomt bortset fra et maleri til en værdi af 2 millioner euro. Hvad gemmer der sig ellers i alle de små antikke lejligheder, hvor lejen stadig bliver betalt? Plakaten er designet af Hashtag Ukendt fællesskabets designere.
Og jeg er især vild med dette:
Om dette motiv siger kunstneren: Designet er en leg mellem geometri og et abstrakt mønster. Mønstret er opstået ud fra et billede, jeg har taget af en plastikpose, og herefter tegnet og malet ovenpå.
I øvrigt er det -25 % til og med på fredag den 21. november.
Alt i alt er denne webshop i vores øjne et stort plus for kunsten: Overskuelighed, prisvenlighed og fokus på kunst, ikke brand. På den måde får du kunst på væggen, og du støtter en dygtig kunstner. Det er der intet galt i!
Anbefalingen er hermed givet videre.
Kærlig hilsen
Louise
Disclaimer: alt, hvad vi skriver på dette site, er udtryk for vores egne holdninger. Vi er med andre ord på ingen måde sponsoreret med mindre andet står angivet tydeligt i starten af artiklen.