I nat har både Louise og Ditte haft søde og hede drømme; om barndomsminder og om muskuløse mandekroppe. I går tog de nemlig turen til Mungo Park i Allerød (i matchende uniformer) for at se stykket “H.C. Andersens samlede eventyr”, der er en skøn rejse gennem nationaldigternes mange skrevne ord med både nøgenhed, feministiske analyser og rørende fortællinger.
Hvad var det bedste?
Louise: Det bedste var blandingen af hverdagen på et bibliotek og dramatiseringerne af H. C. Andersens stykker. Og så elskede jeg, at publikum bliver kaldt for ‘uanstændigt ubegavede, tomme hjerner’ 😀 Jeg er også vild med skuespillerne, som hver især viste både dybde og alsidighed. Nicolai Jandorfs ansigtsudtryk og kropssporg, Jonas Munck Hansens skiften mellem selvudslettende hippie og linealpiskende Nazi-lærer, og Amanda Collins meget bornerte karakter med den undertrykte seksualitet (udtaler i øvrigt vist nok Amandas navn forkert i videoen, sorry). Jeg var også vild med musikken, som var godt og underholdende inkorporeret i stykket.
Ditte: Jeg fik øjnene op for tre nye dygtige skuespillere, som jeg ikke havde set før (Nicolai Jandorf, Amanda Collin og Jonas Munck Hansen). Specielt Nicolai Jandorf gjorde indtryk. Han har en helt utrolig energi og et dejligt kropssprog, som til tider minder lidt om Martin Brygmann. Og så var jeg svært begejsret for scenen, hvori han spillede “Kejserens Nye Klæder”.
Hvad tager du med dig?
Louise: Genfortællingerne af de skønne eventyr og historier, som H. C. Andersen har skrevet. Min mor og far har skiftevis læst højt af hans eventyr, da min søster og jeg var små, og jeg har stadig hans samlede eventyr på hylden hjemme hos mig selv. Jeg blev meget rørt over ‘Den Lille Pige med Svovlstikkerne’, som er mit yndlingseventyr, og blev mindet om de billeder, jeg selv skabte i tankerne, da jeg hørte eventyrene som barn. Tænk, at man stadig kan genkalde de samme billeder, som jo bare er fantasi. Det er fantastisk at få gravet det frem igen.
Ditte: Jeg tager påmindelsen om alle de fantastiske fortællinger, som H.C. Andersen har skrevet, med mig. Som lille lyttede jeg til kasettebånd fra Holmegaard Kommune Bibliotek (hvor jeg senere arbejde som bogopsætter i høje hæle som kontrast til de gamle, fodformede bibliotekarer) med nogle af de mindre kendte eventyr som “Den lille Idas blomster” og “Gåseurten”, og senere på universitetet hvor jeg arbejdede med analyser af fortællinger som “Skyggen”, “Historien om en moder” og “Klokken” – alle historier, som jeg nu har lyst til at kaste mig over igen, da de er magiske og kan noget helt særligt.
Hvorfor skal du tage til Allerød for at se stykket?
Louise: Fordi der er noget magisk over at opleve historier ‘live’ i stedet for på film. Det bliver jeg mindet om hver gang, jeg tager i teatret. Mungo Park er et hyggeligt teater med en passende størrelse, og jeg synes faktisk altid, at de er i front med de bedste, nye skuespillere. Dem, der i morgen spiller med i DR Dramas nye serie. Så du kan faktisk blive firstmover, hvis du tager til Allerød. Hvem havde troet det?
Ditte: Fordi Mungo Park er et fantastisk dejligt spillested, som man let kan overse, da det er et stykke udenfor byen.
Se vores umiddelbare reaktioner efter stykket i videoen her: