Siden jeg var ung teenager, eller så længe at jeg kan huske tilbage, har jeg haft en stor interesse for arkitektur. En af grundene er nok, at jeg nærmest har fået det ind med modermælken. Derfor var CPH:DOX-arrangementet ” The Infinitive Happiness” (8-tallet) et af de få arrangementer, der kunne få mig op ad stolen og afsted til Tåstrup på en ellers grå og blæsende søndag eftermiddag.
Jeg drog afsted mod Tåstrup med en god portion spændning, spørgsmål og nysgerrighed. For hvad ville arrangementet om den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels meget optalte bygning, 8-tallet, mon byde på? Arrangementet var kort og godt en fremvisning af filmen “The infinitive Happiness”, der fortæller historien om beboerne i 8-tallet med kig ind i deres hjem.
Dette vakte min interesse, og jeg var spændt på at opleve, hvordan dette ville fungere.
Filmen “The infinitive Happiness” er udviklet af de to franske instruktører Illa Beka og Louise Lemonine, der fortæller historien om beboerne i 8-tallet med et unikt indblik i deres hjem. De to boede selv i 8-tallet under optagelserne, for at dokumentaren kunne blive så ærlig og ægte som mulig. Udover det, blev arrangementet afholdt i udvalgte beboers hjem, som til lejligheden havde åbnet deres dører op for CPH:DOX og deres gæster.
Bedømmelse af arrangement og film
I filmen blev man ført gennem alle 8-tallets sider og etager, og oplevede de forskellige typer af beboere – heriblandt yogainstruktøreren, børnefamilien, opfinderen i hans kælderværksted og den 70 årige mand på sin et-hjulede cykel. Jeg var dog glad for, at jeg forinden have hørt en del om familiens synspunkter og om det at bo i 8-tallet. For selvom filmen var bygget op med interviews, gav den mig ikke på samme måde en viden eller svar på de spørgsmål, jeg havde. Filmen var mere en poetisk stemningsfuldt fortælling med smukke billeder og klassisk musik med lidt smalltalk med udvalgte beboere. Dette var i teorien også rigtig fint, men efter min mening var den en anelse lang og ensformig.
Ros til CPH-Dox
Sluttelig vil jeg gerne rose CPH:DOX for at skabe nye og anderledes rammer samt måder at vise en film på, for selvfølgelig skulle filmen vises hos beboere selv. Det var jo så oplagt. Og stor tak til de familier som havde taget 2 timer ud af deres søndag eftermiddag, for at åbne deres døre for vildt fremmede og nysgerrige CPH:DOX gængerer.
Arrangementet blev opført i søndags den 6. november, men man kan stadig nå at se selve filmen – dog ikke i 8-tallet men i Dagmar Teateret på søndag d. 15. november kl. 12.00.
/Line Jarde
