ANDREY VINTAGE PÅ FREDERIKSBERG

0
458
Jeg bor tæt på H.C. Ørsteds Vej, hvor den skønneste lille vintagebutik nu er åbnet. Under navnet Andrey Vintage sælger indehaveren Lone Khan de skønneste kjoler, sko, tasker, pelskraver, smykker samt meget mere, som man levende kunne forestille sig, at Audrey Hepburn ville have haft på i klassiskeren Breakfast at Tiffany’s. For at du hurtigt kan lære butikken at kende, har jeg lavet en lille Q&A med Lone Khan om butikken og hendes bedste tips til H.C. Ørsteds Vej – enjoy!

LC: Hvad fik dig til at åbne butikken?

LK: Jeg har været beundrer af Audrey Hepburn i mange år, og derfor har jeg som hobby samlet alle de fine ting, som hun kunne have båret fra 50’erne og 60’erne.

LC: Hvordan skiller Audrey Vintage sig ud fra andre butikker på Frederiksberg og i København?

LK: Audrey Vintage er ikke bare en second hand butik – det er en specialbutik udelukkende fra ovennævnte periode og med stort fokus på Audrey Hepburn. Samtidig er jeg meget kritisk med mit farvevalg af tøj til butikken. Jeg holder mig mest til sort, hvidt og pudder om vinteren, og har en skøn pastel garderobe klar til forår og sommer.

LC: Hvad kan kunderne se frem til i butikken? 

LK: Jeg har netop planlagt tre aftener i november og december ( den 12. november, 26. november og 10. december), hvor butikken er åbent fra kl. 18 til 21, og jeg byder på noget sødt, noget blødt og noget rosenrødt.

IMG_0830

LC: Hvor spiser du din frokost?

LK: Jeg er glad for enten at spise sushi eller salat til frokost. Sushi spiser jeg altid hos KATO sushi på Rosenørns Alle – de laver det bare så godt. Salat nyder jeg på Kichenette eller Café Cadeau, der begge ligger på H.C. Ørsteds Vej.

LC: Hvor drikker du din kaffe?

LK:  Min kaffe drikker jeg med største glæde på Café Overfor, der ligger lige (som navnet antyder ) overfor Forum på Rosenørns Alle – kun to minutter fra min butik.

 IMG_0691IMG_0723

 

/Ditte