Vi har øjne så store som tekopper efter endnu en oplysende omgang filmfestival, der ikke kun forvandlede København til et internationalt hotspot for dokumentarer i verdensklasse, men som også gav os mulighed for at opleve film på nye locations i byen. Vi ser tilbage på dette års festival, og hvad den gav os.
Hvad har været det mest mindeværdige under dette års CPH:DOX?
Louise: Jeg var meget rørt over Steve Jobs-dokumentaren – og så kunne jeg virkelig godt lide Noma – My Perfect Storm. Den fik ringe anmeldelser i mit yndlingsmagasin, Ekko, men jeg var ovenud begejstret – en flot film. Derudover elsker jeg stemningen under CPH:DOX – den emmer af kreativitet, fest, flirt og ballade. Fyldt med intellektuelle, skønne mennesker.
Ditte: At sidde i Teltet i Kgs. Have og se fetichismefilm om at blive indsmurt i kagecreme og chokoladesovs, mens trafikken drøner afsted ude på Gothersgade. Det er fedt at sidde der i mørket og mærke byens puls samtidig.
Hvilken film er et must see?
Louise: Igen må jeg fremhæve Steve Jobs: The Man in the Machine. Jeg bliver ofte meget fascineret af portrætter, og dette var et interessant portræt af en på mange måder anderledes mand – på godt og ondt. Måske mest ondt. Jeg nød også Banksy Does New York. Jeg er vild med Banksy og er meget fascineret af, at det er lykkes ham at gemme sig i denne overfotograferede (og overvågede) verden, vi lever i. Og så er han sindssygt dygtig og skarp. Street art kan det der med at pinpointe nogle ting, så man tænker over, hvordan verden hænger sammen – og at den måske ikke burde hænge sådan sammen. Det er sundt at blive provokeret, og der skal jo desværre efterhånden en del til at skabe provokation. Vi er blevet så vant til det efterhånden.
Ditte: ‘Noma – My Perfect Storm’. Jeg skal uden tvivl ind og se den igen. Det var på mange måder en meget sanselig, betagende og mættende film, der både gav indblik i et dedikeret og passioneret menneskes historie (René Rezepis) og tankerne og visionerne bag hans store værk; verdens bedste restaurant og fremtiden for den. Filmen viste desuden København fra nogle af sine bedste sider gennem bjergtagende billeder af bl.a. cyklister gennem byen. Jeg var både stolt, inspireret og glad, da jeg forlod salen, hvor vi havde fået mulighed for at stille spørgsmål til filmens dygtige instruktør, Pierre Deschamps.
Hvorfor skal man tage til CPH:DOX?
Louise: Dokumentaren er én af de mest spændende genre, ikke minst fordi den har udviklet sig gevaldigt meget de seneste år. Jeg var i praktik for 10 år siden på DR Dokumentar, mens jeg studerede Film- og Medievidenskab – og jeg blev vanvittig forelsket i dokumentaren. Jeg var sikker på, at jeg skulle være med til at redde verden via dokumentarfilm. Sådan er det ikke blevet – endnu – men dokumentarfilmen kan så meget mere end fiktionen. At man i dag leger så meget med genren, gør det kun endnu mere spændende. De mest interessante samtaler har i den seneste tid taget afsæt i en dokumentarfilm – og når vi kan tage filmen med ud fra mørket og ind i en spændende samtale, så bliver jeg nærmest lykkelig.
Ditte: Jeg ved godt, at det er i en helt anden skala, men forestil dig stemingen og den internationale bevågenhed under Cannes – den kan du opleve under CPH:DOX, hvor København for en stund er vært for en af verdens største dokumentarfestivaler, der i år kunne bryste sig af at have ikke mindre end 60 (!) verdenspremiere. Når du tager til fremvisninger under CPH:DOX, får du derfor en helt unik mulighed for at blive en del af noget stort, internationalt og yderst intenst. Dem, som du sidder sammen med, brænder for dokumentarfilm, mange af dem er del af branchen og har måske haft fingrene i netop den film, som du sidder og ser. Du får ikke bare film – du får store oplevelser med foredrag, Q&As og anderledes events, der knytter sig til aktuelle film og ikke mindst højaktuelle temaer – altsammen med udgangspunkt i den verden, som vi lever i. Det er filmoplevelser, som sætter gang i tankerne, og får dig til at reflektere over livet, måden du lever det på eller måden, som du kunne leve det på.