Den nyeste bog fra Anna Juul er ren sjov genre, der ikke desto mindre fanger og fastholder læseren og vil noget mere end blot at underholde. Den sætter fokus på psykisk sygdom, og mon ikke vi alle har manglet en form for antihelt eller forbillede som Anna Juul, når det kommer til netop psykiske lidelser?
Foto: Fryd Frydendal
Jo, er mit korte svar. Fordi – på trods af, at vi taler mere og mere åbent om psykiske lidelser, så er det stadig et tabu. Det er stadig ikke noget, man kan åbne op om uden at få hæftet en lang række træk til sin personlighed. Vi tror stadig, at folk med psykiske lidelser er på en bestemt måde, vi tillægger dem træk og reaktionsmønstre, som ikke har noget med virkeligheden at gøre. Jeg ved det, for jeg tager selv antidepressiv medicin og har gjort det i syv år. Det er bare ikke noget, jeg taler højt op. Fordi jeg ved, at jeg skal forsvare det og forklare det.
Superskurk er ikke en roman. Det er heller ikke et essay, en digtsamling, en novelle eller et debatindlæg. Det er noget andet. Jeg mindes ikke at have læst noget lignende, men det er en form for dagbogslignende fortælling om Anna Juul, der skal holde sin 30 års fødselsdag, men hun kan ikke helt finde ud af, hvordan den skal fejres, og om hun magter det.
Hun fortæller ærligt om sit liv, ligesom man gør i en dagbog, og den viser tydeligt dilemmaet i tidsånden. Vi beskuer os selv udefra, når vi skal definere, hvem vi er. Vi har behov for at andre ser os, før vi føler, at vi er noget. Men samtidig har vi det svært og vil gerne have lov til ikke at blive beskuet og bedømt. Det er et tungt dilemma, mange af os lever med.
Men det, der gør Anna Juuls Superskurk særligt læseværdig, er slutningen, for her giver hun lidt af det, som jeg elsker ved nærmest alt, hun har lavet. Hun spidder og peger på noget, vi ikke har lyst til at se på.
Det sidste kapitel er nemlig talen til hendes 30 års fødselsdag. Og den tale ER en form debatindlæg, et rant, et manifest, en opsang. Om hvor galt det står til i Danmark, og hvorfor hun har skrevet denne bog.
Og det er lige netop derfor, vi bør læse den i hobetal. Det manifest fra side 117 om, hvor mange danskere, der lider af psykiske sygdomme, hvor meget det koster samfundet, og hvor lidt regeringen og folketinget gider eller magter at gøre det ved.
Man bliver indigneret og vred – eller pissesur, ligesom Anna Juul. Og det er der en kæmpe power i. Måske, hvis vi alle læste bogen, ville vi have nok energi til at få politikerne i tale?
Bogen er sendt som anmeldereksemplar.
Den er udkommet på Lindhardt og Ringhof, er på 137 sider og koster ca. 199 kr. Se mere her.
