Brasserie Post åbner med opdateret menukort 9. januar

0
14
Brasserie Post på Østerbro
Fotocredit: Brasserie Post

Brasserie Post ved Trianglen skyder det nye år i gang med et frisk pust og et opdateret menukort. Fra 9. januar kan du glæde dig til klassisk smørrebrød til frokost og comfort-klassikere til aften – og en række særtilbud i januar og februar.


Brasserie Post, som ligger i det historiske posthus ved Trianglen er klar til at skyde det 2025 i gang med et bredere menukort og ambitionen om at blive Østerbros lokale bistro. 

Klassisk smørrebrød og comfort food på menuen

Med den nye menu kan du se frem til retter, der kombinerer velkendte klassikere med nye favoritter. Inspirationen er hentet fra både lokale ønsker og internationale bistrotraditioner

Den nye frokostmenu byder på klassisk smørrebrød som rødspættefilet, hønsesalat og avocado. Aftenkortet præsenterer retter som løgtærte og profiterole samt et nyt udvalg af burgere og salad lyonnaise med porcheret æg, bacon og sæsonens grønt. Køkkenchef Aaron Kaczmark forklarer:

”Menuen er nu opdateret med en række af vores egne livretter. Vi drømmer om at blive de lokales foretrukne restaurant ved fortsat at servere retter, der udmærker sig i smag og kvalitet.” 

Ny frokostmenu og smørrebrød på Brasserie Post
Fotocredit: Brasserie Post

”Vi har gjort os umage for at skabe et sted, hvor der er uformelt, hyggeligt og plads til alle. Nu glæder vi os til igen at kunne modtage gæster til hyggelige hverdagsfrokoster, drinks i forårssolen og festlige middage her i hjertet af Østerbro.

Velkommen til Østerbros foretrukne bistro

Brasserie Post har efter et succesfuldt første år nu opdateret både deres menu og vision. Med ambitionen om at blive Østerbros lokale bistro vil restauranten byde på alt fra hverdagsfrokoster til drinks i solen og middage til særlige lejligheder.

“Vi har været virkelig glade for den modtagelse, vi har fået det sidste år med liv og leben i både vores gårdhave og restaurant. Samtidig har vi drømt om at kunne imødekomme de gæster, der ønsker et menukort med et lidt bredere sortiment”, fortæller Rasmus Due Mørch, der er F&B-chef på Brasserie Post, og uddyber:

“Derfor har vi opdateret menuen med en række klassikere til både aften og frokost, så der nu er endnu flere favoritter til både børn og voksne. Det er vigtigt for os, at alle føler sig velkomne, så både de lokale har lyst til at kigge forbi til middag, kæresteparret til fødselsdagsfejring og gæsterne på Enigma til smørrebrød, kaffe og kage”.

Ny aftenmenu på Brasserie Post
Fotocredit: Brasserie Post

Gode tilbud i januar og februar

I forbindelse med den nye profil tilbyder Brasserie Post i januar og februar en række særlige tilbud:

  • Gratis kaffe og kage: Besøgende på Enigma, der spiser frokost på Post, får en sød afslutning på måltidet med gratis kaffe og kage.
  • To retter for 300 kr.: Tirsdag til torsdag kan gæster vælge to valgfri retter fra aftenkortet til en skarp pris på 300 kr..

Brasserie Post holder åbent til frokost tirsdag-søndag kl. 11.30-15.30 og til middag kl. 17.30-24.00. Se hele menuen og book bord på www.brasseriepost.dk.