Ja, den måtte jo komme. Københavnerøllen. Øllen, som skal få os kvinder til at drikke mere øl (som om, vi ikke drak nok i forvejen!)
Jeg er ikke helt oppe og ringe over den. Det bedste man kan sige om øllen er, at den er smuk (både flasken og øllet!). Jeg synes, designet er virkelig gennemført, så det er en fornøjelse at kigge på den. At den ikke smager af så meget, er en helt anden sag, og nok også grunden til, at jeg ikke kommer til at drikke særlig mange af dem. Faktisk smager den lidt som Heineken, hvilket egentlig er ok, det er der bare ikke noget nyt i. Og kvinder kan da godt lide noget, der har lidt mere smag…
Carlsberg – hvis I bare tilsætter lidt ekstra smag, så er jeg sikker på, at vi kvinder gerne vil betale lidt ekstra for en smuk øl, der også smager smukt.
Jeg vil indtil videre stadig drikke min Hof, Økologisk Pilsner fra Thy, Ale nr. 16 eller San Miguel, når jeg sidder og nyder den københavnske sommer.
MEN man kan jo drikke øllen og bagefter bruge flasken som vase. Det er bare et forslag. Flot er den da.
/Louise
Fedt med vasetip 🙂
Hej Louise!
Jeg sidder med et studieretningsprojekt på 3. år i Århus, og skriver om netop Copenhagen.
Hvordan var din oplevelse af troværdigheden af reklamefilmen af Copenhagen (hvis du ikke har set den: http://www.copenhagenbeer.com) og den smag, du forventede, da du købte produktet?
Og hvorfor valgte du at købe netop Copenhagen?
Håber du vil give dig tid til et svar hurtigst muligt 🙂
Hej Nicolai,
Selvfølgelig vil jeg gerne svare 🙂
Reklamen, synes jeg, er rigtig flot, meget stilet, og den henvender sig meget tydeligt til kvinder (jf. Carlsbergs andre ølreklamer).
Jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg forventede ikke noget særligt af øllen. Måske fordi, den blev markedsført som en øl til kvinder, hvilket altid betyder noget med mindre bitterhed og mere sødme. Findes der en undersøgelse, som siger, at kvinder ikke kan lide ‘rigtig’ øl? For samtlige kvinder, jeg kender, ELSEKR øl. Så jeg forventede, at øllen ville være lidt vag i smagen. Og det viste sig at holde stik.
Jeg valgte dog at købe øllen, fordi jeg er nysgerrig, og fordi den er super flot. Men indholdet var altså ikke en super en oplevelse.
Håber du kan bruge det 🙂
/Louise
Comments are closed.