Det er atter den tid på året, hvor talrige københavnske restauranter og opfindsomme madører stimler sammen og skaber spændende events for os sultne bymennesker. Kom med en tur på en af bloggens i forvejen storfavoritter, Vesterbro Vinstue, som går fra kyst til mark til bedstefars kolonihave.
For 10. år i træk kan vi københavnere – og dem, der besøger byen i denne uge – nyde godt af Copenhagen Cookings veltilrettelagte program, som bugner med interessante oplevelser for de madglade. Sådan én er jeg, især når der er unikke events på programmet.
I år når jeg desværre ikke så meget ud, som jeg plejer, men jeg formåede her til aften dog at hive min søster og min mor med til Vesterbro, hvor Vesterbro Vinstue mange gange har behaget min gane, min mave og mit humør.
Det gjorde de også her til aften, hvor arrangementet ‘Fra kyst til mark til bedstefars kolonihave’ løb af stablen. Et arrangement, som foregår hver dag resten af ugen, og som jeg synes, du skulle tage at tjekke ud.
Vesterbro Vinstue lagde ud med at servere en lille smagfuld fiskehapser sammen med lækkert brød og olivenolie.
Efter den friske mundbid fulgte en forret, som virkelig gjorde mig godt – den bestod nemlig af saltet kammusling, syltet selleri, bitre salater og østers-emulsion med karse. Vi valgte vinmenuen, som til forretten bød på et glas tysk tør Riesling. Hovedretten var stegt kalvefilet med gule og violette gulerødder, små kartofler med stegte svampe og timian, trøffelsauce og vild kørvel, hvortil vi fik rød Bourgogne. Til dessert nød vi en mørk chokoladekage med sensommerbær, hvid chokoladecreme med citrongræs, yoghurtsorbet og sne af citrontimian, og dessertenvinen Recioto della Valpolicella.
Noget af det, jeg allerbedst kan lide ved Copenhagen Cooking er, at det er ret uprætentiøst. Fordi København nærmest er blevet en gastronomisk hovedstad, som du SKAL besøge, hvis du interesserer dig for mad, så kan det hele godt gå hen og blive lidt for højpandet og tage fokus fra det, det egentlig handler om, nemlig god mad.
Og derfor var valget af vinstuen også helt perfekt. Jeg stoler på personalet, som både er venligt og velinformeret (og vittigt?), og jeg nyder de afslappede og rustikke rammer, som restauranten er gjort af. Her er plads til høje hæle og flade sutter, til kjole, til hvidt, til jeans, til sneaks. Til fuldskæg og skaldepander, til frøken femme fatale og hendes hippie-veninde, og til os, lokale anonyme vesterbroer med vores familier fra provinsen.
Rigtig god madfestival!
Kærlig hilsen
Louise
