Jeg har arbejdsweekend i denne weekend, hvilket betyder, at jeg sidder foran min computer og skriver fra morgen til aften – kun afbrudt af… Ja, ok, lidt mange afbrydelser, men sådan er det jo, når det er weekend. Jeg har dog alligevel nået at skrive en artikel færdig, skrive og sende en pressemeddelelse, redigere et nyhedsbrev, redigere en artikel, vaske vinduer, vaske tøj og svare på en del mails, som havde hobet sig op i løbet af ugen.
Derfor var det meget velkomment, da min veninde sendte en besked med ordlyden: Hvis du har lyst til at mødes til en kop kaffe, så er jeg klar! Jep, det havde jeg da, og jeg var også klar.
Klokken var 15.30, og det gik op for mig, da hun ringede på døren, at jeg ikke havde ytret et eneste ord, denne dag. Min stemme havde kun skulle udstøde en kort, men høj latter under Mads & Monopolet – Uffe Buchardt fik sagt noget ret morsomt, som krævede et større udbrud end blot et fnis. Men nu skulle min stemme motioneres, sammen med mine små ben.
Turen startede hos Risteriet på Helgolandsgade, en meget charmerende og meget varm café, med dejlig kaffe, som blev lavet af et personale, der virkelig tog sig tid til at lave den perfekte kop til os. Jeg skal ikke brokke mig, da jeg selvfølgelig sætter pris på, at kaffen er ordentlig, men jeg nåede at få lidt sved på overlæben af at vente ca. 15 minutter i den varme café på vores to café latter. Nuvel, de skulle vise sig at være ventetiden værd, og så er alt tilgivet.
Gåturen gik – selvfølgelig og meget klicheagtigt – rundt om søerne. Det er jo endelig blevet forår, så vi kunne lige så godt gå den ca. 9 kilometer lange tur, som der er fra min lejlighed til Østerbro og tilbage igen. Under turen fik vi vendt virkelig mange interessante ting såsom Six Feet Under, salg af brugte ting på DBA, mænd med kærestesorger, Søren Pind, Copenhagen Historic Grand Prix, Thomas Blachmann, kalorier i Starbucks kaffe, hvilken gå-hastighed der er den mest behagelige, det mest passende navn på mænd og kvinders kønsorganer, Lars von Trier, hash på recept, forberedelse af rejser, det behagelige ved lugten af benzin, mellemnavne, bland-selv-slik og jobsamtaler… Ja, der var tale om to kvinder på en lang gåtur – selvfølgelig blev der snakket en del.
I øvrigt hersker der tvivl, om der ligger en ubåd i Sortedamssøen. Prøv at lægge mærke til det, næste gang du er på de kanter.
Nu er klokken blevet 23.00 på en lørdag aften, og jeg er lige ved at gå i brædderne. Er jeg gammel? Ja! Det gik op for mig, da jeg onsdagen før påske forvildede mig ind i Vila på Vesterbrogade, hvor jeg blev mødt af to unge mænd på omkring 20 år, der stod i bar overkrop – smurt ind i glinsende olie – med champagneglas på en bakke i hånden. Og jeg smilede helt instinktivt og flirtende – indtil jeg så mig selv i spejlet og blev mindet om, at jeg jo nærmest kunne være deres mor (jeg er 32 år og tre måneder, så en lidt for tidlig pre-teen-graviditet kunne godt have gjort mig til mor…) Nå ja, jeg er ikke ked af min alder, jeg glemmer måske bare engang imellem, at jeg ikke længere ligner én, der lige er startet med at studere. Og derfor overrasker det mig også til tider, at jeg synes, det er virkelig rart at komme i seng i ordentlig tid. Nu. Suk.
Så godnat herfra, og må jeg slutte af med et par anbefalinger:
Pind og Holdt i USA
Copenhagen Historic Grand Prix
/Louise
