Dejlige københavnere, del 1

Københavnere* har ikke altid det bedste ry. Hvorfor forstår jeg ikke. Jeg kender så mange søde københavnere, åbne, hjælpsomme, glade mennesker, som hilser og spørger sidemanden, hvordan han har det. Det er da dejligt!

Jeg er omgivet af glade københavnere hver dag – lige fra smilende cyklister, der venligt trækker ind til siden, når jeg vil overhæle, over ekspedienten i Netto, der siger “ha’ en god dag'”, når jeg har betalt, til min Hus Forbi sælger foran SuperBrugsen, som lader til at være dus med alle forbipasserende. Hvis man lægger mærke til det, så er der faktisk ret mange dejlige mennesker i København!

Én af dem er min veninde, som jeg inviterede ud at spise for noget tid siden. Hun takkede glad ja til middagen, som skulle foregå på Vesterbro sammen med to andre dejlige københavnske kvinder. Desværre skred tiden lidt for min veninde, og hun kom – hold fast – 2 1/2 time for sent til middagen! Hun var dog undskyldt, siden hendes redaktør på Politiken holdt hende og hendes dygtige journalistiske evner fanget på Rådhuspladsen lidt længere, end hun havde kalkuleret med.

No worries, vi fik en doggybag til hende, og hun gav en øl, da hun, bedre sent end aldrig, ankom.

Og så kunne den sag da godt være ude af verden. MEN nej, denne søde københavner kom cyklende til Vesterbro dagen efter med en fin lille undskyldningsgave til mig. Det var jo slet ikke nødvendigt, men for pokker, hvor bliver man da bare glad for sådan en overskudsgestus.

Chokoladen er ret så vidunderlig og kan købes bl.a. i Illum, hvis du også en dag har brug for at undskylde, at du kom for sent. Hvem har ikke engang imellem brug for det?

Og skal vi så ikke vende udtrykket ‘københavnersnude’ på hovedet, sådan at det i stedet for at betyde ‘idiot’ betyder ‘lækkermås’?

/louise

*Københavnere som i: folk, man møder i København.