Jeg er så småt ved at blive mig selv igen efter en heftig weekend i Århus, hvor jeg sammen med Louise var til SPOT Festival – og hvilken weekend! Kort og godt kan mine oplevelser og anbefalinger fra SPOT opsummeres til “Det bedste fra drengeværelset”. Læs en uddybende forklaring her.
Det er over 10 års siden, at jeg sidst var i Århus. Jeg havde derfor ikke den fjerneste idé om, hvilken by, jeg skulle tilbringe weekenden i. Men hurtigt gik det op for mig, at Århus med sine musikspillesteder, hvor SPOT forgår, er yderst overskuelig og meget meget venlig. Du kan du altid finde tilbage til dit hotel, når du en tidlig morgenstund står på gaden med små øjne og uglet hår og ikke aner, hvor du er: Spejd efter Aros’ smukke regnbuetunnel – og du vil finde vej. Eller spørg. Folk er simpelthen så søde. Især søndag morgen. Søde var også de hankøn, som, efter min mening, stod bag de bedste koncertoplevelser på SPOT.
Perfect Plush
Forestil dig, at to af dine efterskolevenner har dannet et band, og du har Perfect Plush, der blev præsenteret af KarriereKanonen. Lørdag eftermiddag slog de tonen an i Radar med en let kantet pop, der flirtede med den elektroniske undergrund (ligesom når hende den stille pige er hemmeligt forelsket i klassens bad boy) og som tekstmæssigt kredser om det grimme og naive i mennesket. De to unge fyre i bandet blev denne eftermiddag bakket op af hele deres gamle efterskoleslæng (eller var det vennerne fra folkeskolen?), der stod oppe foran og sang med – og jeg lod mig i den grad rive med, da de sluttede af med deres første udgivelse, singlen “Longing”. Den søde singel kører nu på repeat hjemme hos mig, mens jeg tænker tilbage på mine mange teenagecrush.
Nej, produceren og DJen Thomas Bertelsen er ikke just en skoledreng. Men da han startede med at producere tracks og loops på sin 4-spors tape-recorder, der var han faktisk teenager, og den legende tilgang til musikken har han stadig. Natten til lørdag oplevede jeg hans betagende og til tider finurlige lydunivers med et mix af electronica og live lo-guitar. Det var både larmende og medrivende med tunge beats, der gik ind gennem hele kroppen. Det er helt sikkert ikke som noget, du har hørt før, og derfor smider jeg den største anbefaling afsted efter TOM And His Computer, der stadig formår at holde fast i stemningen af, at han har siddet derhjemme på drengeværelset og eksperimenteret.
City Bois
Louise og jeg stod natten til søndag sammen med resten af SPOT gæsterne i SCC for at høre og ikke mindst se City Bois, der (med et glimt i øjet) var blevet hypet som festivalens must see. Jeg må indrømme, at jeg ikke anede, hvem de var, udover noget med Blachmans yndlinge i X-Factor. Nu kan jeg så synge med på alle deres numre fra debutalbummet “What Bois About To”. For som stor fan af alt hvad der hedder 90’er boy bands, charmerede de to unge herre sig fra første nummer ind i mit hjerte med deres velkomponerede popnumre, synkroniserede dansetrin og skjorter, der blev åbnet undervejs. Det hele blev udført med en selvtillid, som medlemmerne af Backstreet Boys tilsammen ville have svært ved at leve op til (tro mig, for jeg har set dem fire gange…). Behøver jeg sige, at jeg var nyforelsket som fjantet teenagetøs, da jeg gik derfra?
Med en lille times søvn i bagagen, en masse øl og chips i maven og mange koncertoplevelser rigere, vendte jeg søndag snuden mod København igen. Jeg var egentlig ikke træt. Jeg var mest af alt oppe at køre over en fed weekend, hvor jeg på alle måder havde hygget mig og ikke mindst givet den hele armen – præcis, som da jeg var 17 år. Så SPOT (og Århus’ søde drenge): Vi ses helt sikkert igen næste år!
/Ditte