Jeg har tre bypassioner – porte, passager og smalle gader. Og broer, faktisk, men jeg synes ikke rigtig, København gør sig særligt bemærket på det område. På nær Dronning Louises bro, men det er en andet historie.
Passagen ved Det nye Teater er et at mine yndlingssteder, for det første fordi den er flot og majestætisk og meget hyggelig, når man søger i læ for regn, sne og slud. Og for det andet fordi det er et teater, og jeg elsker idéen om teaterlivet, skuespillere, der arbejder tæt sammen i en periode om at skabe noget værdifuldt for et nyt publikum hver dag. Det må være et meget meningsfuldt liv at være teaterskuespiller.
Passagen minder mig om en rejse til Paris sammen med min veninde, Julie. Vi vandrede rundt i Paris’ smukke gade, midt i en historisk varm hedebølge (det var ikke bare hedebølge, det var en hed hedebølge), og pludselig en aften, da vi gik langs Seinen efter en skøn middag, og nu på vej ud på ballade på de parisiske barer, lige dér kom forløsningen: Verden vildeste regnskyl! Og vi søgte læ i en lille passage, hvor vi stod i 10 minutter, indtil regnen var væk. Den slags frikvarter er noget af det smukkeste i livet.
//Louise
