Hvis du overvejer, om Copenhell er noget for dig – selvom du ikke kan navnet på én eneste guitarist – så læs med. Her er din guide, og alle grundene til, hvorfor Copenhell bliver din nye yndlingsfestival!
Af Louise Bro
Copenhell har været mit faste sommerritual siden 2018. Jeg elsker festivalen, stemningen, liveoplevelser og de kolde øl i solen – men for at være helt ærlig, så hører jeg ikke meget black, doom, thrash eller dødsmetal. Og alligevel kommer jeg igen år efter år.
Så her får du min guide – med tips, tricks og lidt lingo, så du er klar til helvede på jord.
1. Du behøver ikke høre metal for at passe ind
Det første, du skal vide: Du behøver hverken ligne en roadie fra ’94 eller kunne skrige med på Cannibal Corpse for at føle dig hjemme. Copenhell handler ikke kun om metal – det handler om fællesskab, stemning og følelsen af at være et andet sted end hverdagen.
Du bliver grebet af det, også selvom du aldrig har hørt doom, death eller black før. Her får du ægte livemusik. Og jeg mener det: Jeg er igen og igen blevet blæst bagover af koncerter, jeg ikke kunne synge med på (bogstaveligt talt – jeg kan ikke growle), men hvor håndværket, energien og publikum løfter det hele op.
Og det hele foregår uden, at folk står med telefonen oppe hele koncerten. Der filmes måske et kort klip, men folk er der for at opleve musikken. Og det er efterhånden ret unikt.
2. Skal man have sort på?
Nej, det behøver du ikke. Her er plads til dem i fuld læder og nitter, denim fra top til tå, vikingehorn og alt derimellem. Du bliver ikke dømt. Tværtimod bliver du måske budt på en øl, hvis du skiller dig lidt ud i sneakers og solhat.
En af mine venner dukkede op i helt hvidt – og det viste sig at være utrolig praktisk, for vi kunne altid finde ham. Anything goes på Copenhell. Det sorte er bare mest praktisk, hvis du spilder eller gerne vil støtte dit yndlingsband med lidt merch.
Jeg har selv i flere år cyklet forbi Christianshavns Torv og set det sortklædte Copenhell-folk vente på 666-bussen mod Refshaleøen og tænkt, at det hele så lidt farligt ud. Men dét du skal vide er, at det højst sandsynligt er din bankrådgiver eller revisor, der har glædet sig i et helt år til endelig at kunne smide skjorte og slips og hoppe i noget sort!
3. Det handler om stemning – ikke kun musik
Der er noget ret magisk ved at stå foran Helviti-scenen, når solen går ned, og hele pladsen syder af liv. Det er larm, ja. Men det er også kærlighed. Kærlighed til liveoplevelsen, til det ekstreme, og til Copenhell.
Det er ikke stille og pænt. Det er beskidt og smukt. Og det fungerer, selv hvis du ikke kender ét eneste band på plakaten. (Hint: Gå efter dem med ild på scenen, det skuffer sjældent. Bare pas på hår og øjenbryn.)
4. Sådan fungerer det hele (no-bullshit-guide)
Du skal ikke slå telt op, og du kan sove i din egen seng – hvis du altså bor i rimelig afstand fra Refshaleøen. Det er en byfestival – det gør det hele lidt nemmere. Men her er et par hurtige tips:
- Transport: Hop på cyklen, men stil den et sted, hvor du kan huske! Kig op, find et skilt, et hegn, en sten eller et andet kendetegn, som du også kan finde igen, når det er mørkt og promillen er ved at aftage. Du kan også tage både bus eller havnebus, men vær lige obs på, at der er lidt kø til bussen, når du skal hjem igen.
- Toiletter: De findes, der er nok af dem, og de er overraskende okay. Som en lille bonus, hvis du er kvinde, står du nærmest aldrig i kø. DET ER FANTASTISK! Og så er der vandposter ved alle toiletter, så du kan ved samme lejlighed lige få fyldt væskebalancen op mellem fadøllene.
- Mad & drikke: Du kan få alt fra greasy burgers til veganske bowls, gris i overflod og alt derimellem. Udvalget er godt og varieret, og køerne er ikke lange. Det er rent faktisk måltider, man ser frem til. Jeg drømmer stadig om den friturestegte mars-bar, man kunne få for nogle år siden… Øllene er altid kolde, men selvfølgelig dyrere end i Netto – sådan er det jo på en festival. Ellers kan du altid snuppe en Fernet eller to, eller en hel kiste – så er du godt kørende.
5. Mine bedste råd, hvis det er din første gang
- Giv dig selv lov til ikke at forstå det hele! Du vil se folk i corpse paint og høre bands med navne, der ligner kodeord i et dataspil. Jeg fik en patch af en af mine venner, som jeg stolt syede på min vest. Det viste sig, at jeg havde vendt den på hovedet. Det er utrolig svært at tyde Thy Art is Murders logo (ligesom så meget andet ved Copenhell) just saying. Du behøver ikke forstå det, bare mærk energien.
- Kom i noget, du kan bevæge dig i. Du behøver ikke sort tøj. Bare noget, du kan danse, hoppe eller moshe i. Og solcreme, regnslag og godt humør!
- Gå med til det, du ikke troede var dig. Gå med til et grindcore-show. Stå midt i en moshpit (bare i kanten!). Råb med, når nogen starter en fællessang. Det er der, magien opstår.
- Ingen klapsalver! Der bliver ikke sparet på fællesskrål, skåle eller tilråb, men du vil opdage, at der ikke er mange, der klapper til koncerter. På Copenhell viser man i stedet sin begejstring med (devil) horns. Det lærer du hurtigt.
Er det noget for dig? Her er dit sidste skub
Hvis du elsker livemusik, intense oplevelser og festivaler uden alt for meget attitude – så er svaret ja.
Copenhell er en slags parallelverden, hvor det ekstreme bliver hyggeligt, og det hårde bliver kærligt. Og hey – du kan altid tage hjem igen, hvis det ikke er noget for dig. Men der er en stor chance for, at du, ligesom mig, kommer igen næste år. Og året efter igen.
Ses i helvede?
BONUS: Lingo og mærkelige ritualer, du støder på
Du støder uden tvivl på en masse ord og mærkelige ritualer, som du ikke kender til. Her er en lyn-guide, så du er med:
Moshpit: Et slags vildt dansegulv, hvor folk puffer til hinanden. Ser voldsomt ud, men er faktisk kærligt.
Wall of Death: Publikum deler sig i to, og løber ind i hinanden. Don’t ask – bare nyd showet.
Circle of Death: Folk løber rundt i ring til musik. Det giver mening, når du ser det.
For alle tre ovenstående gælder: Hvis du står tæt på scenen, er det svært ikke at blive revet med. Hvis du ikke vil det, så hold dig helt tæt på hegnet eller stå lidt længere tilbage. Hvis du vil med, er det en god idé at have et lille tørklæde med, som du kan trække op om næse og mund – det bliver utrolig støvet, når det går løs.
Crowdsurfing: Ja, det giver måske sig selv – og det er pissefedt! Du prikker bare nogen på skulderen, siger, at du gerne vil op, og vupti: Så går surfturen over havet af hænder. Hold kroppen stiv som et bræt og stræk arme og ben – det gør det nemmere for alle dem, der bærer dig. Og står du selv tæt på scenen, så vær klar til at hjælpe andres tur godt på vej.
Helviti, Hades, Gehenna & Pandæmonium: Det er såmænd bare de fire scener, du skal kunne og navigere rundt i. Hvis du er doven og tørstig, så kan du med fordel parkere dig på bakken mellem Helviti og Hades – så har du glimrende udsigt til de store koncerter.
Battle vest: En (ofte ærmeløs) denim- eller militærvest dækket af patches fra dine yndlingsbands. Den er ikke bare et stykke tøj – det er en slags musikalsk CV og kærlighedserklæring til metalgenren. Jeg lavede første min første battle vest sidste år. Efter min første surftur i ‘23, syntes jeg, det var på tide. Det tog flere uger, inden mit fingeraftryk kom tilbage efter det slidsomme nålearbejde med at sy patches på vesten. Men det var det hele værd! Ingen fest uden vest!
Ulven: Fenrisulven eller The Wolf of Copenhagen – er det gigantiske murmaleri, som siden 2015 har fyldt ca. 2.000 m² af B&W-hallen og er blevet et ikonisk vartegn for festivalen.
Tutten: Indenfor i B&W-hallen finder du Tutten – en rolig, indendørs bar med plads til at puste ud, få kolde Tuborg’er og slippe for støv og vejrkaos. Perfekt til en kort pause midt i helvedet.
Geek out: Ej, det er ikke et udtryk, men du finder en masse dejlige, nørdrede typer på Copenhell – fra Con-hallen, hvor der er alt fra arkadespil og bordspil til gaming og folk i Star Wars-get-up. Omvendt finder du mere oldschool ro i skoven i Udgaard med drikkehorn, urokser og mjød.
Biergarten: Skal du danse og skråle med på Livin’ on a Prayer og andre udødelige klassikere, så foregår det i Biergarten. Langborde, bajere og fællessang – et glimrende sted at slutte aftenen eller natten.