Ugens Københavnersnude er Frederikke Jensenius Reinhardt. Frederikke har en fortid i gastro- og eventbranchen, hvor hun har været projektleder for festivaller, skrevet om og for restauranter og arbejdet mod et mere bæredygtigt fødevaresystem. Alt dette indtil hun tog en U-vending og gav sig hen til sin anden store passion: design. Nu arbejder hun for virksomhedskometen Reform CPH, hvor hun rådgiver om indretning og er ansvarlig for internationale PR-klienter. Efter tre år i New York hvor hun som den første dansker studerede Food Studies på NYU, er hun tilbage i København.
LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Frederikke Jensenius Reinhardt: Det er svært ikke at nævne tragedien i Ukraine, som er ret altoverskyggende for mig pt. To år med pandemi og nu en ulmende verdenskrig har fået mig til at værdsætte de små, gode øjeblikke i højere grad end tidligere. Så jeg forsøger aktivt at skabe mere magi i hverdagen. I slutningen af måneden stikker jeg f.eks. næsen mod Italien med min kæreste og nogle venner, hvor vi for en stund laver ’remote office’ fra et hus i Umbrien.
LC: Hvor bor du?
Frederikke Jensenius Reinhardt: Istedgade, Vesterbro. Med kig til McKluud. Byens bedste udsigt!
LC: Hvor går du tur?
Frederikke Jensenius Reinhardt: Steder med bygninger, jeg ville ønske, jeg havde mulighed for at slå mig ned i: Fabriksbygningerne omkring Bolsjefabrikken. Haveforeningerne i Sundby. Villakvarteret mellem Valby-skinnerne og Søndermarken. Så går jeg og hyggedrømmer om, hvordan lysindfaldet mon føles om eftermiddagen, hvordan jeg ville indrette rummene og får sådan en galoperende lyst til at være hende, der disker op med Sunday Roast ved et langbord.
LC: Hvor drikker du kaffe?
Frederikke Jensenius Reinhardt: Hos Omar i Lille Kafeteria på Istedgade. Skal jeg rigtig spille fandango, får jeg mig også en smurt bolle fra Riccos lige ved siden af – et såkaldt ’sæt’. Begge smager af en tid, før aeropress og surdej var allemandseje.
LC: Hvor spiser du?
Frederikke Jensenius Reinhardt: Jeg nyder Scotch eggs på Grimal, Injera på Hidmona, Lam Karahi fra Columbia Pizza & Pakistansk, tatar på Bar’ Vin, bánh xèo fra Ốp La, Mapo Tofu fra CC Taste Amager, godbidder hos Omegn & Venner, Fried Chicken på Propaganda, isvaflen fra Alice, men isen fra Østerberg.
Noget af det, jeg savner mest fra New York, er gode Xiao Long Baos, soup dumplings, hvilket tilsyneladende ikke er til at opstøve i en gedigen version i København. Jeg forelskede mig også i malaysisk morgenmad, og med frygt for at begå helligbrøde, så giver Nasi Lemak med sine karamelliserede ansjoser og spicy sambal jo en kedelig ostemad baghjul. Den dag, de to retter indtager byen, kan man finde mig dér.
LC: Hvor fester du?
Frederikke Jensenius Reinhardt: I mit køkken.
LC: Hvor inspireres du?
Frederikke Jensenius Reinhardt: I mit kreative virke henter jeg ofte inspiration i naturens farvekombinationer, men også i teksturer, kontraster og geometriske linjer jeg ser på mine gåture.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
Frederikke Jensenius Reinhardt: I Nørrebrohallen, hvor jeg spiller squash, findes alle slags københavnere. Jeg elsker hal-kultur, hvor folk hilser, leger, sveder og brøler i medgang og modgang. Samtidig rummer hallen et bibliotek og Send Flere Krydderiers café. Selv den lille dans, man må lave for ikke at blive kørt ned af et skateboard på vej ind, holder jeg af.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Frederikke Jensenius Reinhardt: Jeg er allergladest, når jeg samler mine venner, og i november holdt vi Thanksgiving med et 9 kilos kræ af en kalkun og hele svineriet. Efter at have slået mave til et par Super Bowl half-time shows udbrød der en regulær fest, hvor der blev danset på bordene. Min ven Victor endte med at synge en øm Tom Jones ballade, og lige dér tænkte jeg, ”nu er jeg sgu lykkelig”.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
Frederikke Jensenius Reinhardt: I Det Kongelige Biblioteks Have forsvandt min partner og jeg på vores første date ind i en endeløs samtale og endte med at blive spærret inde. Vi blev eskorteret væk af en muggen vagt efter at have forsøgt at planke hegnet.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Frederikke Jensenius Reinhardt: Byen er et overflødighedshorn af råvarer, og det tror jeg faktisk de færreste er klar over. Jeg har sanket fra barnsben, og at finde urter, svampe og grene tunge af blommer, er lidt som at vinde jackpot. Amager Fælled er et fint sted at starte, og bevæbnet med Vild Mad-appen, som jeg har tidligere har arbejdet med, er man godt klædt på.
Det er samtidig den vildeste icebreaker at sanke, for alle stopper jo op og spørger interesseret ind til, hvad man har fundet. Pludselig står der 10 fremmede på en grusvej i Christianshavn med munden fuld af strandkarse og taler om, hvor forbandet meget det river i næsen. Sådan kan man tage på en sanselig rejse gennem byen, og det under jeg alle.
Tag også til Sommerdans i Fælledparken, hvor man kan få prøve kræfter med alverdens dansestile ganske gratis. Hvem ved, om du er en haj til line dance?
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Frederikke Jensenius Reinhardt: Flere steder, hvor man må være ’over the top’.
LC: Dit soundtrack til byen?
Frederikke Jensenius Reinhardt: ”Bellevue” af C. V. Jørgensen.
Sommersøndag nationen holder fri
Nogen hører Arne Myggen
Selv hører jeg David Bowie
Solen skinner og genbokonen flager
Med dannebrog over et kaffebord
Fyldt med likør og tørre kager
Alt er så simpelt og sårer godt
Rul hende en joint, stik mig lidt pot
Tusind tak, fordi du ville dele dit dejlige København med os, Frederikke.
Følg Frederikkes univers her.
