I går var der forpremiere på comedy-trioen PLATT-FORMs show, ”Har du set min nissehue mor?”, der sidste år tog anmelderne og publikum med storm. Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby har derfor genopført stykket – og det er vi mange, der er glade for. Igen i år kan du blive underholdt med talentfulde skuespillere, der ved, hvordan man bruger sin krop, sangstemme og mimik på den helt rigtige måde. Det er et underholdende mesterstykke, der virkelig bare skal opleves.
”Kan du mærke det?” spørger jeg min kæreste. ”Kan du mærke spændingen, intimiteten og forventningen? Og kan du dufte det?” Duften i den lille, intime sal er genkendelig. Den minder mig om det øjeblik, hvor man lige har sat sig i vognen til spøgelseshuset og øjeblikket inden, at man bliver sendt af sted. Lyden er også den samme. Knirkende træ. Jeg var spændt og fuld af forventninger. For kan skuespillere være sjove? Altså, jeg-kan-ikke-stoppe-med-at-grine sjove? Og hvordan kan Krumme være sjov? Svaret fandt jeg hurtigt ud af.
Showet viser tidligt de tre skuespilleres talent for at underholde og skrive – og hold da op et talent. Jeg griner stadig af introscenen med de tre sortklædte, tyske aktivister, der har en mission. ”Be quiet please” tysser performancegruppen på publikum, inden gruppen bryder ud i en dramatisk dans, der hurtigt giver mig et flashback til Mandrilaftalen. Her to timer efter er jeg stadig underholdt.
Det er de små ting, som gør et show spiseligt. Det er de små fejl, som når Jakob kommer til at fortælle Laus, at han har en lang forhud i stedet for en lang forpande. Det er måden, de håndterer det manglende lys og hinandens ustoppelige grineflip. Masken var taget af. Intet var påtagende eller falsk– det var et troværdigt og humoristisk stykke, der truer komikerne på deres erhverv.
Også julen var repræsenteret gennem et noget anderledes krybbespil med Laus i ”birollen”, som ærkeenglen Gabriel, i bar overkrop(!), der gør et ihærdigt forsøg på at overskygge hovedrolleindehaveren, Mille, der spiller en liderlig og overdramatiseret Jomfru Maria alt imens Jakob prøver at styre de to’s pludselige lyster. Krybbespillet afsluttes med en kavalkade af 90’ernes store hits udført af tre visemænd, der fluks kastede os tilbage til dansegulvet og det ubekymrede årti.
Et opgør med samfundet og dens idealer
Ironien er gennemsyrende i stykket, som er spækket med politiske undertoner, et opgør med samfundets idealer, og en selvhøjtidelighed der aldrig ser dagens lys. Alt dette munder ud i skuespillernes trang til selvironi, og på vejen møder vi den overfladiske bøsse Jakob, den fladbrystede Mille og dværgen Laus, som aldrig slipper af med sin Krumme-figur. Også samfundets tendenser med likehunters, diverse kure og skøre fitnessidealer bliver kastet op, kørt igennem ironi-trumlen og spyttet ud i et ærligt grineflip fra publikum.
Der går lang tid før, at jeg glemmer Milles fantastiske mimik, der skifter på ét overbevisende sekund, Laus’ flirtende blik, der fanger én i et drømmende øjeblik, og Jakobs overbevisende kropsprog, der gør, at han kan spille de fleste roller. Jeg er solgt. Og jeg kan kun anbefale showet, der er en garanti for en hylemorsom og grinagtig aften i selskab med tre utrolig dygtige skuespillere. Gi’ en kæmpe hånd for; Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby.
/Maria