700 events. 250 film. 75 verdenspremiere. 20 musikfilm. 19 koncerter. Det er nu halvandet år siden, at CPH:DOX sidst indtog de københavnske biograf- og koncertsale med dokumentarfilm fra hele verden, debatter, koncerter, happenings og fester. I år kan vi se frem til et stærkt fokus på verden i hastig forandring, et nyt festivalcentrum på Charlottenborg med sofabiograf og VR-biograf, og ikke mindst konferencen Documentary Campus, hvor du kan møde Oscar-vinderen Ezra Edelman, der står bag O.J.: Made in America. Vi har talt med pressechef Katrine Ravndal om årets festival – og hvorfor vi blev snydt i 2016.
Hvorfor var der ikke en festival i 2016?
Katrine Ravndal: Vi har altid været placeret i starten af november med kun godt en uge til verdens største dokumentarfilmfestival, IDFA, i Amsterdam. I den første årrække var placeringen intet problem, men eftersom vi har vokset med eksplosiv hast siden 2003 og nu er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden, gav det ikke længere mening at ligge så tæt op af IDFA. Der var et stort ønske, især fra de internationale journalister og branchefolk, for et datoskifte, og vi havde brug for at ligge et sted, hvor der var mere plads til at vokse internationalt. Derfor tog vi beslutningen om at flytte til marts, en periode hvor der er plads og luft til at vokse – og det betyder også, at vi nu er klart den største dokumentarfilmfestival i verden i forårssæsonen.
Hvad har I lagt særlig vægt på i dette års program?
Katrine Ravndal: Årets program reflekterer som altid virkeligheden, for det er dét, dokumentarfilmen skildrer. Og vi lever i en virkelighed, som bliver mere og mere absurd og accelererende – klimaforandringer, Brexit, Trump – er blot nogle af eksemplerne. Med årene er vi blevet mere opmærksomme på at indfri det forandringspotentiale, som dokumentarfilmen har, altså potentialet til at ændre den sociale kontekst, og dét er vi mere end før opmærksomme på i årets program. Filmene udvalgt er ikke blot film, der dokumenterer verden. De tager også del i den og beder tilskuerne om at gøre det samme. Det, syntes vi, er vigtigt – og det afspejler også den mission, vi har: At være den bedste dokumentarfilmfestival i og for verden. Social change er derfor en væsentlig del af årets program, især fordi dokumentarfilmen selv er gået hen og er blevet politisk, mere end nogensinde før. Dette ses især i vores politiske konkurrence, F:ACT Award, samt i vores kuraterede populisme-program, POWER TO THE PEOPLE – men trækker tråde til hele programmet. CPH:DOX 2017 er et svar på, hvor kunsten går hen, når verden, som vi kender den, går i stykker for øjnene af os.
Samtidig har vi i årets program også lagt stor vægt på de grænsebrydende flader mellem dokumentarfilm, kunst, ny teknologi og nye formater. I år har vi derfor også skabt en VR-biograf, flere interaktive udstillinger og en ny film tech hub, Propellor, der skal udfordre den måde, vi tænker og oplever dokumentarfilmen på.
Hvad har I af nye tiltag i år i forhold til de forrige?
Katrine Ravndal: Det største nye tiltag er vores nye festivalcentrum, Kunsthal Charlottenborg, som er et absolut must for alle københavnere at komme forbi. Sammen med vores hovedsponsor, Normann Copenhagen, åbner vi i 11 dage dørene til et festivalpalæ i særklasse med tre biografer (heraf én sofa-biograf og én virtual reality biograf), en international udstilling kurateret af Toke Lykkeberg, flere interaktive udstillinger, et Blue Room med debatter, en fem dages konference arrangeret i samarbejde med Documentary Campus (med bl.a. Oscar-vinderen Ezra Edelman bag OJ: Made In America) samt et hav af forskellige events og sociale hang-outs. Og der er i øvrigt gratis indgang til hele Kunsthal Charlottenborg, kunstudstillingen ’Welcome Too Late’, VR-biografen samt de forskellige interaktive udstillinger og udvalgte filmvisninger under alle festivalens dage.
Af andre nye tiltag kan jeg nævne vores nye ambitiøse talk-program, et helt nyt børneprogram, et særfokus om populisme, et nyt science-tema og et kurateret program af Anohni (tidligere kendt fra Anthony and the Johnsons).
Hvilke film glæder du dig personligt mest til?
Katrine Ravndal: Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve ’Jaha’s Promise’ på det store lærred – en fantastisk inspirerende film om en kvinde, som virkelig tør kæmpe mod et globalt tabu: omskæring af kvinder. Jaha Dukureh er udnævnt til en af de mest indflydelsesrige mennesker i verden af TIME, og til verdenspremieren på filmen om hende kigger både hun, selveste Kronprinsessen og ligestillingsministeren også forbi. Det er på torsdag kl. 16.25 i Grand Teatret, og der vist stadig billetter tilbage!
Et andet must må være Terrence Malicks første dokumentarfilm, ’Voyage of Time’, som både Brad Pitt & Cate Blanchett har været med til at producere. Malick kan som ingen anden skabe visuelt overdådige film, og jeg glæder mig til at se den på det HELT store lærred i Bremen Teater. Det er lige efter ’Jaha’s Promise’, så jeg skal skynde mig mellem visningerne – men det er jeg så vant til.
Og så glæder jeg mig rigtig meget til at opleve feststarteren af en film, DRIB, som vi viser i Betty Nansens fine rammer med koncert med PC Music efterfølgende. Det er den vildeste film, og jeg vil ikke forklare andet end, at den skal du bare se!
Hvad er I mest stolte af ved årets festival?
Katrine Ravndal: Jeg tror, jeg er mest stolt af vores nye festivalcentrum på Kunsthal Charlottenborg, og dét faktum at den er bygget udelukkende på ildsjæle. Det er simpelthen en kæmpe opgave at indrette sådan et stort venue som Kunsthal Charlottenborg – at bygge biografer, udstillinger, slæbe sofaer osv – og det er forbløffende, at vi rent faktisk får det til at ske. Selvom DOX virker som en stor organisation, så er vi faktisk ganske få. Og det er helt klart sved, tårer og hjerteblod, der driver værket. Vi ville ikke gøre det, hvis vi ikke elskede det så meget, som vi gør. Og det tror jeg også, at man kan mærke på det endelige resultat.
Hvad er den vildeste oplevelse, du har haft på CPH:DOX?
Katrine Ravndal: Det var nok, da jeg mødte Præsident Obama! Eller, det var egentlig ikke ham, men en gut der lignede ham helt vildt meget, og som vi havde en film om på festivalen tilbage i 2014. Det var dælme sjovt. Han talte som ham, gik som ham og lignede ham. Et dansk limousineselskab tilbød gratis at køre ham rundt, og det var dælme nogle sjove øjeblikke i hans selskab, der vidst nok endte i Kødbyen med lidt for mange G&T’s i blodet.
Et andet øjeblik jeg aldrig glemmer, var da jeg ved sidste festival kørte en af Wolfpack-drengene (fra filmen Wolfpack), Angulo, hjem til hans hotel på min cykel. Han sad bag på, og han var helt overvældet over bare dét at cykle rundt i Københavns stræder. Han var her kun i to dage, men han skrev til mig efterfølgende, at han havde været så sindssygt glad for dagene heroppe, og takkede for al min hjælp. Selv når festivalen dundrer afsted, så prøver jeg at finde tid til disse må personlige øjeblikke med nogle af vores mange gæster, for det er virkelig dem, der betyder noget, når det hele er slut. Og som bare giver det hele mening.
Dit bedste tip til film i København?
Katrine Ravndal: Under dynen og hop ind på filmstriben.dk – de har et fantastisk udvalg af gode dokumentarfilm, nye solide værker og arthouse film. Og så kan man ”låne” tre film gratis om måneden. Man skal bare se alt med Greta Garbo derinde!
Festivalen starter på torsdag og løber til og med søndag den 26. marts. Du kan se hele programmet for CPHDOX 2017 her.
God fornøjelse!
/Louise