Yeah, Danmark er på alverdens avisforsider igen! Denne gang er så fordi, vi har lavet et børneprogram med en hovedperson, som har verdens længste diller – som han kan alt med! Velkommen til John Dillermand.
Af Louise Taarnhøj
Debatten om dette nye program har moret mig. For det første fordi, jeg virkelig godt kunne tænke mig at have været en flue på væggen den dag, skaberen af John Dillermand, Jacob Ley, pitchede ideen til DR.
Derudover fordi programmet har delt befolkningen i to – dem, der er forargede, og dem, der elsker det.
Jeg har ingen børn endnu, så jeg føler ikke helt, at min holdning er så kvalificeret. Jeg lægger mig nok midt i det hele, men hælder mest til dem, der elsker det. Jeg synes, det er sjovt.
For det minder om noget, der kunne være sendt i fjernsynet i 70’erne eller 80’erne. Dengang vi ikke blev så forargede, og dengang vi ikke vidste bedre.
Vi ved bedre i dag, men er der plads til John Dillermand?
Når jeg ser programmet – jeg har set fem afsnit – handler det jo på den ene side om en ældre mand, der bor hjemme hos sin oldemor, og så kan han ikke styre sin pik.
På den anden side handler det om John, der har en kropsdel, som han ikke kan styre – det lærer han af hele tiden og ender altid med at gøre det rigtige og gøre folk glade.
Moralen er på plads, som den skal være i børneprogrammer. Men hvorfor det lige skal være hans pik, der er så lang, at den kommer ud af kontrol, ved jeg ikke. Og særligt i disse #metoo-tider er det en smule komisk.
På den anden side er det jo ikke det, børn ser – de ser ikke #metoo-associationer og seksuelle hentydninger.
Så hvorfor ikke bare trække på skuldrene og smilebåndet af Ramasjangs nyeste opfindelse?
Titelmelodien er alså også en ren ørehænger. “John Dillermand, John Dillermand, han har verdens bedste dillermand, der er næsten ikke noget, han ikke kan med den…”
Se John Dillermand på DR TV her.