Krænkelseskultur. Folk skal ikke holde op med at føle sig krænket – medierne skal derimod lade være med at skrive om det.
Af Louise Taarnhøj
Det er ikke folkets skyld, at der er opstået en krænkelseskultur i Danmark. Krænkelseskultur skurrer i mine ører, for i det ligger en kritik af det at føle sig krænket. At blive krænket er ganske alvorligt. Det skal helst medføre, at krænkeren bliver straffet. Når vi snakker om en krænkelseskultur, handler det nok mere om, at folk begynder at bruge ordet forkert – eller at medierne lægger ord i munden på dem, der brokker sig eller vover at kritisere. Det er et alvorligt problem.
Lad os dele det op:
Bruger vi ordet forkert?
Hvis jeg bliver sprunget over i køen i Netto, føler jeg mig uretfærdigt behandlet. Ikke krænket. Hvis en politiker kalder kvinder for mindre egnede til at varetage chefposter, føler jeg mig uretfærdigt behandlet. Ikke krænket.
Hvis en chef klasker mig i røven på vej ud af mødelokalet og kalder mig skatter, så føler jeg mig krænket. Og jeg går til øverste leder med det, efter jeg har frabedt mig den slags opmærksomhed til min chef. Det er krænkende adfærd.
Lægger medierne ord i munden på folk?
Hvad får dig til at klikke på en artikel? At nogen gør opmærksom på, at der er nogle passager i en julesang, som nok ikke var gået, hvis den blev skrevet i dag? Eller hvis nogen føler sig krænket over en 100 år gammel julesang?
Nok det sidste, ikke?
Der er som sådan ikke noget galt i at diskutere, hvordan vi bruger sproget – men medierne behøver ikke at samle alle kommentarer fra Nationen på EkstraBladet og gøre det til en tendens i samfundet.
Hvor mange intelligente mennesker i det her land føler sig helt ærligt krænkede af de småsager, vi har haft helt oppe på forsiden af dagbladene de sidste par måneder? Helt ærligt? Nok ikke særligt mange. Men det skader vel ikke at tale om tingene? Og gør det noget, at nogen siger fra og påpeger, at lige netop den måde at sige tingene på, faktisk kan virke en anelse stødende på nogle. Hvad blev der af almindelig pli og god opførsel? Det behøver ikke at være så svært. Enhver idiot kan jo sige til sig selv, at vi ikke behøver at stå fast på vores ret til at sige, hvad pokker vi har lyst til, også nigger, neger, kælling, perker osv. Vi behøver ikke at bruge de ord. Lige som vi for lang tid siden blev enige om, at en flødebolle ikke længere er en negerbolle. Tiden går, verden forandres. Heldigvis da.
Så kan vi ikke aftale, at vi alle sammen tager os lidt sammen og lader være med at bruge ordet krænket, når noget i det danske sprog undrer os? Når det overtræder vores grænser, og vi sætter spørgsmålstegn ved, om det skal være sådan?
Og skal vi så ikke håbe og kræve, at medierne prøver at tage sig selv så seriøst, at de kigger på, om det nu er noget, der kan skabe debat, eller om det blot kan skabe clickbait, når endnu et forvirret menneske kommer til at bruge ordet krænket, når der skulle have stået misforstået, ikke set, osv.
Vi har brug for at se klart og lytte til hinanden, i stedet for at insistere på at misforstå alt.
/Louise T.
