Københavnsnuden #526 | Zophia

0
9
Zophia_godkendt
Zophia
Ugens Københavnersnude er sangerinde, Zophia. Zophia Lilja Mikkelsen er opvokset i Hareskov og bor i dag i Nordvest. Med over 2 millioner streams på Spotify har hun allerede markeret sig som en stemme, der når bredt ud. Hendes vokal har været brugt på sange i DR-serier, og hendes egen musik har fået airplay på P4. De seneste år har hun eksperimenteret med forskellige genrer og sprog, men med ‘Redningsvest’ har hun fundet sin retning – og sit mest personlige udtryk til dato. Mød hendes København her.

 

LoveCopenhagen: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Zophia: Lige nu arbejder jeg i en vuggestue, og så har jeg lige lejet mig ind i et keramikværksted, så jeg kan begynde at lave keramik igen.

LoveCopenhagen: Hvor bor du?
Svar: Jeg bor i Nordvest.

LoveCopenhagen: Hvor går du tur?
Zophia: Jeg elsker at gå tur omkring en lille mose, der er ude ved mig.

LoveCopenhagen: Hvor drikker du kaffe?
Zophia: Jeg har opdaget en lille restaurant der hedder Café Staalvand, og den er simpelthen så hyggelig.

LoveCopenhagen: Hvor spiser du?
Zophia: Det er meget forskelligt, generelt elsker jeg hjemmelavet mad, men selvfølgelig er der noget hyggeligt ved at gå ud at spise. En af mine ynglindsrestauranter hedder La Buca og ellers laver de også god mad på Cafe Staalvand.

LoveCopenhagen: Hvor fester du?
Zophia: Jeg fester faktisk ikke, men hvis jeg skal ud at hygge mig med venner, så er det mest på en poolbar i nærheden. Men byen siger mig ikke så meget 😊

LoveCopenhagen: Hvor inspireres du?
Zophia: Generelt synes jeg, at københavn er inspirerende, der er smukt næsten hvor end, du går hen.

LoveCopenhagen: Hvad er dit yndlingssted i København?
Zophia: hmm jeg synes, Frederiksberg er et dejligt sted, men er også ret vild med området omkring Østerbro ved søerne.

LoveCopenhagen: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Zophia: Jeg mødte min kæreste i Valby, så det må være Valby.

LoveCopenhagen: Hvad er dit bedste minde om København?
Zophia: Det er nok en aften, hvor jeg spiste en lækker mad med min kæreste lige inden, vi fandt sammen.

LoveCopenhagen: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Zophia: hmm gå ind og se en musical eller et teaterstykke i et af Københavns mange teatre. 

LoveCopenhagen: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Zophia: Puha… Den er svær. Så skulle det være, at folk snakkede mere til hinanden. Jeg synes ikke, at byen som sådan mangler noget, men jeg tror, byen ville være hyggeligere, hvis vi gav et smil og sagde hej til hinanden på gaden og ikke havde så travlt hele tiden. 

LoveCopenhagen: Dit soundtrack til byen?
Zophia: Jeg er helt vild med Blaue Blume med sangen “Det husker jeg” – sindssygt smuk sang! Både musikalsk og lyrisk.

Tusind tak, Zophia, fordi du ville dele dit København med os!

Følg Zophia på Instagram og lyt til hendes musik på Spotify:

GOD SØNDAG!