Kom med til Fascial Flow

0
493
Et nyt fænomen inden for bevægelse er ved at skylde ind over Danmark: Fascial Flow. Og nej, det har ikke noget med ansigtsbehandlinger at gøre, tværtimod. Her skal du selv gøre arbejde med at bevæge dig på nye, rolige måder, som gavner både krop og sind. Nysgerrig? Så skal du møde Jonas Dueholm. Han underviser i Fascial Flow og guider dig her til, hvad det nye fænomen egentlig går ud på.

Fortæl lidt om dig selv og din baggrund inden for bevægelse?
– Jeg elsker bevægelse! Og jeg har nørdet det det meste af mit liv. Jeg er uddannet i Fascial Flow (bindevævsflow) og har dyrket en række andre bevægelsesformer som yoga, ski og manuvision. Min baggrund er musikken: Jeg trommeslager, uddannet i Musik og Bevægelse fra konservatoriet, og jeg har turneret en masse.
Forbindelsen mellem bevægelse, bevidsthed og følelser har altid interesseret mig allermest. Den er mere direkte end mange tror. Den forbindelse har jeg undersøgt meget både i praksis som musiker og senere på min cand. pæd. med et speciale inden for embodied learning. Og så har jeg gennemlevet et kropsligt traume, som jeg gradvist har bearbejdet og forløst gennem syv år – det er nok den hårdeste og mest lærerige skole, jeg har gået i!
I dag har jeg mit firma Bodymusic.dk, hvor jeg underviser i bevægelse og musik, holder workshops og foredrag m.m. 

Hvad er Fasical Flow egentlig?
– Fascial Flow handler om dit bindevæv (fascia – rimer på Natasja!) og dit nervesystem. Du lærer at løsne dit bindevæv og regulere dit nervesystem gennem blide bevægelser og en åbent undersøgende  bevidsthed. Det mest kendetegnende ved Fascial Flow er, at vi har skruet ekstra op for det kreative og undersøgende i bevægelse. Du får ret stor frihed – men selvfølgelig altid inden for tydelige og trygge rammer, som jeg sætter som underviser. Du bliver rigtig god til at undersøge og opleve din krop – samtidig med, at du lærer masser af konkrete metoder til at løsne spændinger, skabe bevægelighed og opbygge styrke. Det er meget kraftfuldt, især til at bearbejde psykosomatiske ting.

Hvordan kom du selv i forbindelse med Fascial Flow?
– For syv år siden oplevede jeg en meget voldsom angstlignende reaktion, som gjorde, at det meste af min krop ”frøs” og spændte kronisk op. Det tog årevis at ”få adgang til” min krop igen, og jeg dyrkede yoga m.m. og prøvede en masse behandlingsformer. Da jeg mødte Fascial Flow, var det love at first sight for mit nervesystem! Den mere frie, kreative og åbent undersøgende tilgang til krop og bevægelse var det, den havde brug for. I dag forstår jeg hvorfor, fordi jeg ved mere om nervesystemet. Det er komplekst, og af rent fysiologiske grunde er årsag-virkning-tilgange ikke altid de mest effektfulde. Nogle gange kan en mere åbent undersøgende tilgang vise sig at være det rigtige.

Hvem kan have gavn af Fascial Flow?
– Det er værd at prøve Fascial Flow hvis du:
-Kan lide kreativ, udforskende og nydelsesfuld bevægelse – uden præstationsfokus.
-Har brug for at regulere nervesystemet og få ro i kroppen og/eller fornyet energi.
-Ønsker at hele skader og løsne op for fysisk og psykisk betingede spændinger.
-Ønsker en større kropsbevidsthed og en oplevelse af samhørighed mellem fysik, følelser og tanker.
-Ønsker at undersøge din krops sociale ressourcer og mærke, hvordan kroppen kan støtte dig i at møde andre med integritet og åbenhed.
Jeg underviser folk med alt fra ryg-og nakkeproblemer og computerarme til stress- og angstudfordringer eller hjernerystelse. Men også skuespillere, musikere og yogalærere, der gerne vil mærke og forstå deres krop bedre, lære bevægelsesteknik og forebygge skader.

Hvad skal man være opmærksom på, inden man prøver Fascial Flow?
– Man skal have mod på at udfordre sin indre kontrolfreak. Mod på at udforske kroppen og møde den på nye og ofte overraskende måder. De fleste, der prøver Fascial Flow, oplever deres krop på en ny måde allerede første gang. I meget positiv forstand.

Kan man gøre det derhjemme?
– Ja, sagtens. Til holdundervisningen lærer du bevægelser, som du kan tage med hjem. Herudover lærer du en helt ny tilgang til bevægelse, som gradvist bliver en del af din hverdag.
Jeg underviser også 1:1, hvor man lægger et program af bevægelser sammen med mig.

PRAKTISK INFO:
Intro-workshops kun 69 kr. – 12. og 19. september på Nørrebro: https://bodymusic.dk/intro-workshop/
Web: Bodymusic.dk
Facebook: https://www.facebook.com/bodymusic.dk/
Insta: https://www.instagram.com/bodymusic_jonasdueholm/