Du har muligvis hørt hans stemme før – og hvis du har, kan du med det samme genkende den igen. Vi er ret vilde med Laurence (Laurids Smedegaard) og hans første single “PPPlease” fra den kommende EP (2016). Læs her Laurences fine anekdoter fra København, hvor han blandt andet har travet byens gader tynde i jagten på en smuk og ukendt svensk pige. Dejlig søndagslæsning!
LC: Hvad pusler du med for tiden?
L: I øjeblikket pusler jeg med at færdiggøre vores debut EP med Laurence. Jeg har en ide om, at den skal udkomme i starten af 2016, men jeg mangler stadig et mixe et par af sangene færdige – så jeg har faktisk lidt travlt. Udover det, så pusler jeg bare med tilværelsen. Men jeg har lagt mærke til, at jeg ofte vågner med et smil på læben. Det må være en god ting.
LC: Hvor bor du?
L: Jeg bor på Sankt Hans Gade på Nørrebro. Latinerkvarteret.
LC: Hvor går du tur?
L: Som regel rundt om søerne om aftenen. Nørrebro handler, i mine øjne, ikke så meget om sommer på Dronning Louises Bro, men mere om Sortedammens spejling af billygterne og Irmahønen i efterårets mørke. Det syn bliver jeg aldrig træt af…
LC: Hvor drikker du kaffe?
L: Derhjemme. I min vindueskam. Der smager den bedst, synes jeg. Du kigger bare forbi.
LC: Hvor spiser du?
L: Mest hos min familie. Mine forældre bor i Indre by, min storebror på Amager og min lillesøster i Nordvest. Så dér kommer jeg ugentligt for at nasse. Jeg sætter meget stor pris på at tilbringe tid med dem.
LC: Hvor fester du?
L: Dér, hvor den givne aften nu tager mig hen. Jeg er egentlig ret ligeglad. Så længe der er udskænkning og godt selskab.
LC: Hvor inspireres du?
L: I øvelokalet med mine kumpaner. Den der følelse af, at alle er på bølgelængde og skal til at skabe noget sammen – dét er inspirerende!
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
L: Det er faktisk også hjemme hos mig selv. I hvert fald i øjeblikket. I det seneste års tid har jeg nemlig været involveret i noget kedelig boligbøvl, hvilket efterlod mig hjemløs indtil for et par måneder siden. Så bare dét at komme hjem til sig selv og mærke roen sætter jeg utrolig stor pris.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
L: Sidste uge.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
L: Det er svært at sige, men jeg tænker ofte på dette her: I julen 2009 var jeg lige vendt hjem fra en længere Europatur med et band og røg fluks i byen for gense nogle venner. Sent om natten faldt jeg i snak med en utrolig smuk, svensk pige på et eller andet diskotek på Frederiksberg, men forvirring gjorde, at jeg aldrig fik hendes telefonnummer. Dog opsnappede jeg, at hendes arbejde var at servere kaffe på et eller andet torv i Indre by, så da jeg vågnede dagen efter, blev jeg enige med mig selv om, at det måtte være Kgs. Nytorv, det drejede sig om. Så jeg tog et bad, trak i mit stiveste puds og spadserede derind, men hun var ingen steder at finde. I timevis spurgte jeg efter hende på alle de omkringliggende cafeer og restauranter. ”Undskyld, arbejder Ida her?”, men ingen havde hørt om pigebarnet. Sneen faldt, og det blev mørkere og koldere. Til sidst gav jeg op og besluttede mig for at vade hjem via Strøget. Da jeg ankom til Gl. Torv, fik jeg øje på et stort udendørstelt, der lå klods op af en midlertidig klimakunstudstilling. ”Måske var det hér, hun mente?”, tænkte jeg og stak hoved ind i teltet. Og ganske rigtigt, dér stod hun og serverede kaffe for udstillingens gæster. Det gav et gib i mig, da hun endelig fik øje på mig stående forstenet i teltåbningen. Hun smilede, og jeg mandede mig op og inviterede hende ud at spise. Vi vandrede derefter ud i aftenen sammen. Det var meget romantisk og fint og blev kun dejligere af, at det foregik med sneklædte København som kulisse.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
L: Jeg vil anbefale at tage i Tivoli og opleve den årlige Offspring Festival. Så kan man prøve en tur i ballongyngerne, efter man har hørt et eller andet nyt dansk band på Pantomime-scenen.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?L: Jeg synes ikke, København mangler noget som sådan. Det er mere menneskerne i den, som måske mangler at møde hinanden lidt mere. Byen er lille, og vi er alle naboer, men det er stadig lidt svært for os at sige ”hej” og kigge hinanden i øjnene.
LC: Dit soundtrack til byen?
L: For tiden er det P2. Det hører jeg hver eneste morgen.
Tusind tak, fordi du delte dit København med os, Laurids.
Husk, at du kan fange Laurence i Ideal Bar den 28. november, hvor han opvarmer for sidste uges snude, YouYouYou.
GOD SØNDAG!