Vi er begge ret vilde med teaterkoncerter. For et par år siden var vi inde og se Teaterkoncerten Nick Cave på Betty Nansen Teatret, og vi var fuldstændig bjergtaget. Da vi så hørte at det samme hold (bl.a. instruktør Rolf Heim) var på vej med teaterkoncerten ‘København – sange fra storbyen’ på Nørrebro Teater, kunne vi næsten ikke vente med at komme af sted og se den. Og så var vi ovenikøbet så heldige at blive inviteret til forestillingen af teatret. TAK Nørrebro Teater.
‘København – sange fra storbyen’ havde premiere lørdag den 21. september. (Samme dag slog Nørrebro Teater også dørene op til deres nye bar, så nu kan du ‘hænge ud’ på det gamle teater på Ravsborggade både før og efter forestillingerne. Og du kan drikke både kaffe og sjusser – valget er dit!)
Vi satte os godt til rette i sæderne – Nørrebro Teater er en af de scener, hvor det ser ud til, at man har fremragende udsyn uanset, hvor i salen man sidder – og så gik det løs. Laus Høybye kom ind på scenen. Han lagde sig i en seng, og alt lyset slukkedes. Og SÅ STARTEDE LARMEN! Øresønderrivende metrobyggerilarm – og nøj, hvor var det ramt godt med larmen og frustrationen og ‘JEG VIL BARE GERNE SOVE’! Sikke en start – og herfra tog den ene sang den næste. Og efterhånden føjede de sig sammen til en fin mosaik af København. En mosaik at storbyens vekslen mellem pænhed og grimhed. En mosaik, som var rørende! Som var opløftende og forstemmende på samme tid. En mosaik, der rammer København, som den storby, den er! En storby, der rummer og favner det hele – både det pæne og det mindre pæne!
Teaterkoncertens 21 sange var en god blanding af nye og moderne sange om og fra København – f.eks. Marie Keys ‘Øster Søgade’ og Raske Penges ‘Bor her’ – og mere nostalgiske sange som Bent Fabricius-Bjerre og Volmer Sørensens ‘Forelsket i København’ og John Mogensens ‘Åh hvilken herlig nat’. Og selvfølgelig (har vi lyst til at sige) var Ulige Numres ‘København’ også med.
For os var en del af oplevelsen naturligvis teaterholdets fortolkninger af de sange, som vi kender så godt, men det var mindst lige så spændende at høre og se fortolkningerne af – for os- de ukendte sange.
Afslutningen var en fælles recitation af Dan Turells ‘Gennem byen sidste gang’, som gled over i en skøn medley af endnu flere københavner-sange. En medley, der forstærkede vores fornemmelse af en by, der er bygget op som en mosaik af skæbner og eksistenser, pænhed og grimhed, glæde og sorg, lykke og ulykke.
Da vi havde klappet færdig og sad tilbage i en næsten tom sal, var vi enige om, at ‘København’ som helhed var en rørende og tankevækkende teaterkoncert, omend den også rummer en del tristesse med portrætterne af storbyens ensomme og sørgelige eksistenser. Men heldigvis rummer og favner vores dejlige København jo det hele – og vi er alle med til at skabe den mosaik af skæbner og liv, som vi synes teaterkoncerten på fineste vis portrætterede.
‘København – sange fra storbyen’ spiller indtil 10. november, og vi kan kun på det varmeste anbefale jer alle sammen at tage ind og se den. Lad jer bevæge og svøm hen i nye og nostalgiske toner og billeder af København. Lad jer forføre i teatersalen og lad jer bagefter opsluge af virkelighedens København, mens I nynner sangene fra koncerten. Det er en dejlig oplevelse. / Anne & Louise