Laura Bates’ bog om den såkaldte manosfære er en skræmmende gennemgang af de mange misogyne fora, der findes på Internettet – og hvordan holdningerne fra disse fora langsomt men sikkert finder vej ud i vores samfund og bliver lanceret gennem popkulturelle personer som eksempelvis Jordan Peterson. Alle forældre til teenagere bør læse denne bog med det samme.
Har du nogensinde haft på fornemmelsen, at verden var ved at miste forstanden? At alle typer synspunkter bliver bragt i medierne, som om alverdens holdninger var lige valide? Er de ikke det, spørger du måske? Altså, der var jo engang, hvor vi var enige om, hvad der er sindssygt, så grænseoverskridende, at den slags synspunkter ikke behøver at få opmærksomhed i medierne. De tider er forbi. Og det har at gøre med internettet og de sociale medier, i særdeleshed YouTube.
Prøv at søge på ‘feminisme’ på YouTube
Lad mig viderebringe Laura Bates’ eksempel: Hun clearer sin browserhistorik, cookies og caches og går på YouTube og søger på ‘feminisme’. Den første video, hun bliver præsenteret for, er en tale af Emma Watson, som fortæller, hvorfor hun er feminist. Fint nok. Men allerede ved video 2 og 3 er budskaberne ændret, og feminismen bliver præsenteret som mandehadsk og farlig. Ved video 4 er det personer fra manosfæren, scorekunstnere og incels, der fortæller om feminismen.
Forestil dig så, at der er dit barn, der sidder og søger på feminisme. Der er ikke noget at sige til, at det hele sejler med at arbejde for feminismen.
Da Laura Bates interviewer en talsperson fra YouTube, siger de, at de er opmærksomme på, at børn kan blive præsenteret for voldsomme videoer, men at det er svært at gøre noget ved algoritmen. Men ifølge Bates er det ikke så svært – det kræver bare, at YouTube er villige til at tjene færre penge. Og det kender vi nok alle sammen svaret på.
Alex – en helt almindelig dreng
Hele bogen er bygget op omkring Laura Bates’ oplevelser med sin persona Alex. Hun undrede sig over, hvordan tilsyneladende helt almindelige drenge og unge mænd bliver drevet ind i manosfæren og begynder at tro på de misogyne løgne om samfundet, som lanceres her.
Hun skabte derfor en persona, et alter ego, Alex, som er en ung mand, der er lidt søgende i forhold til identitet, og som måske har et lidt lavt selvværd. Han kommer ved at tilfælde ind på en side, hvor der tales om unge mænds selvværd, og hvordan det kan blive bedre. Det er gode sider med gode råd og en omsorgsfuld tone. For det meste. For der er også tråde og diskussioner, som er over grænsen for Alex, fordi det tenderer kvindehad. Men han trækker på skuldrene og tænker, at den slags gider han bare ikke at tage sig af eller læse.
Som dagene går, bliver han oftere og oftere præsenteret for disse misogyne udsagn, og de preller mere og mere af på ham. Samtidig bliver udsagnene flere og flere, og han klikker også ind imellem på links til andre sider med mandefællesskaber.
Han bliver præsenteret for ideen om, at det i virkeligheden er mænd, de er de underkuede i samfundet, og at kvinderne i virkeligheden har magten. At feminismen har taget overhånd, og at alt i samfundet foregår på kvindernes præmisser. Der er ikke plads til mænd længere.
Han begynder langsomt at være lydhør overfor de her budskaber – de kommer jo fra de samme omsorgsfulde mennesker, som i måneder har skrevet til ham, at han er god nok, som han er, og givet ham gode råd til at få selvtillid.
Men nu går snakken på disse mandesider om, hvor vanvittigt det er, at kvinder selv bestemmer, hvem de vil have sex med, fordi de altid vælger alfahanerne. Og at der derfor er masser af mænd i verden, der må leve i tvungen cølibat. Måske er voldtægt ikke så slemt – og iøvrigt er det meget usandsynligt, at du bliver dømt for det, skriver en bruger. Og kvinderne fortjener det.
Alle bør læse denne bog
Laura Bates’ bog er ikke en bog mod mænd. Og det er ikke en bog om, at der ikke må eller kan være mandegrupper eller mandeuniverser på internettet. Det er der rigtig meget brug for.
Nej, det er en bog om, hvor let det er for samfundets unge at blive suget ind i misogyne fora og langsomt blive opslugt af det. Det er en bog, der viser, hvor udbredt manosfærens misogyne holdninger er – faktisk er de noget helt ind i parlamentet i Storbritannien og også i det danske Folketing. Det er en bog om, at langt de fleste skoleskyderier har baggrund i kvindehad, og at langt de fleste gerningsmænd har været optaget af manosfæren og skrevet manifester online, der viser, at de vil dræbe kvinder.
Og grunden til, at vi alle bør læse den, er, at vi med den kan forstå en lille smule af de mekanismer, der er på spil online på de sociale medier, på YouTube, på Reddit, på 4chan osv. Den bør blive del af pensum på lærerstudiet, men også anbefalet til alle forældre af teenagere.