Dagens københavnersnude er kvinden, der har styr på, hvor det gode måltid i byen nydes! Marie Jeng driver en PR- og kommunikationsvirksomhed i eget navn, er medstifter af netværket, Mad+Medier, og så skriver hun om madkultur på Point of View International. Kort sagt, så har hun styr på det med gastronomien, som hendes hjerte naturligvis også brænder for. Vi er derfor meget stolte over, at hun vil dele sine tip til byen med os her:
LC: Hvad pusler du med for tiden?
MJ: Jeg arbejder for Madkulturen i disse dage med kommunikation og PR for FoodJam på Roskilde Festival. Det er et aktivt folkekøkken, hvor gæsterne selv går i køkkenet og laver mad på friske grøntsager og fisk og skaldyr. I morgen har vi en i teltet MasterChef FoodJam Edition, hvor Timm Vladimir er vært og dommer for at kåre Roskilde Festivals bedste hjemmelavede måltid. Det lyder kun som skæg og ballade, det bliver det forhåbentlig også, skægt og balladefyldt, men FoodJam er også en vedkommende måde at få unge engageret i madlavning uden løftede pegefingre. De lærer at filetere fisk og håndtere kålhoveder uden at tænke over det og i et sjovt og socialt rum. Det er spændende at være en del af. Så er jeg for nyligt begyndt at skrive for det nye medie Point of View International, hvor jeg skriver om madkultur. Jeg er i gang med at planlægge, hvad jeg skal skrive om, når nu jeg får lidt mere tid i min ferie. Så skal jeg også lige have lavet den der ferielæseliste.
LC: Hvor bor du?
MJ: Jeg bor i et lille baghus bag en stor hyld på Frederiksberg lige ved Danas Plads. Det er på sin vis Københavns hjerte med nem adgang til alle mine andre yndlingskvarterer; Vesterbro, Nørrebro, K og med kort afstand til Christianshavn. Siden jeg flyttede fra Aalborg til København i 1999 har jeg boet på alle broerne. Jeg føler mig hjemme på de fleste og har et romantisk forhold til mange steder.
LC: Hvor går du tur?
MJ: Jeg færdes mest på cykel, men jeg elsker egentlig at gå alle steder, netop fordi du oplever byen på nye måder. Især tagtoppe med mærkværdige snoninger fanger blikket eller tårne fra en svunden tid, kan man kan stoppe op og dvæle ved.
LC: Hvor drikker du kaffe?
MJ: Jeg drikker gerne kaffe, hvor jeg bliver budt. Jeg er vild med, at det er så fastforankret i vores kultur, det at byde på kaffe. Jeg håber, at det aldrig forsvinder. Jeg arbejder en del i Kødbyen i det nye CPH Food Space, så når jeg selv vælger, holder jeg af både at svinge forbi Prolog, hvor cappucinoen er sublim (også fordi du bydes en smørbagt småkage til), og at få skænket en ganske ordinær kolbekaffe på bønner fra Irma med et skvæt sødmælk til 10 kroner hos Kødbyens Høker.
LC: Hvor fester du?
MJ: Åh, hvor jeg savner Cavabar ved Torvehallerne. Høj sol, kølige bobler og summende liv af fredagskåde københavnere er altid en fest. Det var også eksemplet på, at selvom det ikke er fremragende vin serveret i smukke glas, så vejer stemningen tungt. Bådudlejningen har det stadig, og så er jeg ellevild med Rosforth & Rosforths sommerbar Knipps Kaj under Knippelsbro. Der på brostenene har de både god vin, smukke glas, stemning og havnen. Lige nu kan du også spise der. Bar’Vin er tilbage i form under broen efter en alt for lang tvunget pause i Skindergade pga. ombygning.
LC: Hvor inspireres du?
MJ: Jeg er helt tosset med de nye cykelbroer, der binder by og havn sammen. Der opstår en helt særlig nysgerrighed og åbenhed i nye byrum, hvis de er konstrueret rigtigt. Jeg har dyb respekt for og benovelse over dem, der formår at give os københavnere vedkommende byrum. Så glæder jeg mig selvfølgelig også til Copenhagen Cooking & Food Festival i august, hvor jeg forventer, at vi mere end nogensinde må få smag på det ukendte. Det er et godt sted at gå på jagt efter nye indtryk og møde dygtige madfolk.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
MJ: Jeg har lige fået to nye lokaler. Jeg spiser meget ude og gerne sent. Men jeg er forbavset over, at vi stadig er en stor provinsby, hvad det angår. Du er overladt til shawarma og McD, hvis du vil spise efter kl. 21.30. Italo Disco reddede for nyligt en for lang arbejdsdag, da jeg alt for sent ringede for at høre, om køkkenet var åbent. Min kæreste og jeg blev mødt, ikke med himlende øjne og kold skulder-service, men med oprigtig interesse for at give os en god oplevelse. Vi valgte bare en pastaret for ikke at være besværlige, men kokken insisterede på at vi skulle smage to dér klokken lidt i elleve. Det er ægte sans for værtskab. Udover at kunne servere sent, så laver de mad til hjertet, spiller god musik og prioriterer spændende vine. Det samme gælder charmerende Restaurant Anarki på Vodroffsvej.
Det er mig en gåde, hvorfor der ikke er flere restauranter, som tænker i værtskab og god service. Hvorfor gøre sig umage med vin, mad og indretning for så at sende en ligegyldig ambassadør ud til bordet. I København kunne mange restauratører godt trænge til at få løsnet serviceskuldrene lidt op og få en god omgang massage. Intet er som regel særligt mindeværdigt, hvis de mennesker, du møder i oplevelsen, ikke forstår sig på værtskab. De skulle tage på Italo Disco og Anarki for at betragte og lære basale dynamikker i interaktion mellem gæst og vært.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
MJ: Så sent som i tirsdags blev jeg efter seks dage på farten overvældet af lettelse over at være hjemme igen. Jeg kom med toget fra Jylland og trådte ud og op på hektiske Nørreport. Forelskelsen forstærkes især, når jeg har rejst i mange dage og så for første gang hopper på cyklen igen. København er min by.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
MJ: Uh, der er mange. Da jeg flyttede til byen boede jeg på Christianshavn på et værelse med udsigt til Knippelsbro. Det var en kæmpe oplevelse bare det at glane ud af vinduet og følge med i hvem, der kom over broen. Folk ser så vidt forskellige ud sammenlignet med, hvor jeg kommer fra. Det gjorde mig tryg, forskelligheden. Det gør det stadig.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
MJ: Hvis ikke du selv har eller kender nogen med båd, så er kanalrundfarten stadig bare så fin. Det vil jeg til en hver tid anbefale. Derudover har vi efterhånden også mange skønne og livlige hæng ud-steder, hvor man kan betragte eller deltage. Jeg foretrækker Ravnsborggade, Blågårdsgade, Torvehallerne og Kødbyen/Halmtorvet omkring Kødbyens Mad & Marked og Rebel Food.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
MJ: Jeg savner mere plads til at fremelske de mange madkulturer, som københavnerne repræsenterer. Vi har så travlt med at finde frem til, definere og bevare den danske. Det er også vigtigt, men jeg tror en del af arbejdet gør sig selv i mødet med andre kulturer. Tænk, hvis vi havde et multikulturelt madmarked eller et hus, der dyrker stoltheden i de forskellige kulturer. Der er nogle spirende initiativer som Madskolen Jorden Rundt og Send Flere Krydderier. Jeg kunne godt tænke mig meget mere af det.
LC: Dit soundtrack til byen?
MJ: Alt der lugter lidt af soul og funk har min opmærksomhed. Karsten Thorhauge fra den legendariske musikbutik Loud er kongen til at sørge for, at københavnerne får det i rigelige mængder. Han spiller af og til på Kaj – Din ven i solen. Men lige nu lytter jeg til Phlake og Laurence the Crowned.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Marie.
Hvis du vil følge med i Maries spændende arbejdsliv som madformidler, kan du følge hende på Instagram @mariejeng
GOD SØNDAG!
